Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
p
117
hovedet og er væbnet med skarpe, trekantede tænder. I huden
sidder spidse bentorne — en egen form af skjæl. Haierne
synes at plages af en stadig hunger; de er derfor uophørlig
paa jagt efter føde og sluger, hvad de kan overkomme. De
er saaledes farlige for mennesker. — Haakjærringen fiskes
hos os for leverens skyld. Den lever paa dybt vand. Længden
er 5 meter. En stor del af haierne føder levende unger. —
Disse fiske kaldes öruskfiske, fordi deres skelet ikke
er saa forbenet som denfiskenes. De har ikke gjellelaag
men gjellespalter. Den øvre del af deres halefinne er større
end den nedre.
Fiskene har en form, som er særdeles bekvem for dyr,
som lever i vandet. Deres legeme bestaar af moved, krop og
ale. De har ingen hals. — Fiskenes farve ligger væsentlig
i det indre hudlag. Tungen er ubevægelig og ser ud som
en kjødagtig lap. Ydre øre findes ikke, men der er et indre
øre, saa fisken kan høre. De fleste har 4 næsebor. Deres
bedste sans er synet. — Tænder findes næsten overalt i
mundhulen. Tarmkanalen er kort. Leveren fylder den
Fig. 143. Skelet af en pigfinnefisk.
a og b rygfinner, c halefinne, d gatfinne, e bugfinne. f brystfinne.
største del af bughulen. Af den faaes /ran. De fleste fiske
formerer sig ved eg eller rogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
