Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
til at steile, og da blev der liv i det lille solbrændte
ansigt, og smilehullerne i kinderne blev mistænkelig
dype.
«Floda 2den juli»
begynder hun meget ordentlig oppe i høire hjørne, og
derefter et par linjer nedenfor:
«Kjære tante Ulla,
Tusend tak for dit sidste brev. Du spurte om vi ofte
falt» — (Barbro sat og funderte over det sidste ordet,
strøk tilslut over det og skrev «faldt») — i vandet, var
det ikke saa, tante? Tænk at det gjør vi hver eneste
dag, og ingen kommer og hjælper os op igjen, endda
vi har ligget i sjøen optil en hel time. Men det er
græsselig moro. Og saa spør du om vi er ordentlige.
Jada, vi har ikke kastet bort mere end en 5—6
lomme-tørklær, og jeg har bare revet istykker to-tre kjoler,
og Gutungen likesaa mange, og Elsa ser ut som en
neger i ansigtet fra morgen til aften. Tror du kjære
tante, at det kan være fordi hun ikke vasker sig? For
hun er akkurat likedan paa hænderne.»
Barbro syntes selv dette var rigtig vittig, og i fuld
forvisning om at Aina og Elsa vilde billige brevet,
fortsatte htm uten stans:
«Du behøver ikke være ræd for at vi spiser
upassende meget, for vi har aldrig forsynet os mere end
fire gange av desserten. Hipp prøvde engang at ta
fem gange, men den gik ikke, saa hun gjør det ikke
om igjen. Og vi er saa græsselig høflige at vi springer
lange veier efter de fremmedes vogner, og hænger
bak-paa og dingler mens sitøvet staar i en sky om os. Og
naar vi er buden bort, og det hænder ofte, saa neier vi
dypt og sier tak til alting. Og en dag neiet Gutungen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
