Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ovenover tarmkanalen og munder ud noget bag analaabningen. Dens vægge bestaar af to skeder, af hvilke den yderste ved
talrige baand er fæstet til det omgivende parenchym. M. Schultze1) beskriver »langsovalen Eierstöcke , der som sluttede
rækker, altsaa med en særegen skede, ligger radiært ordnede mellem de forgrenede tarme. Han fandt ingen særskilt
kvindelig kjønsaabning, blot en analaabning. O. Schmidt2) fandt hos M. glabrum blot en munding for oviducten og ingen
anal-aabning. Semper3) forudsætter som sansynlig en sluttet Hierstocksfollikel , hvis enkelte elementer dog maa være meget
lost sammenhængende, da det aldrig er lykkedes ham at isolere en saadan; det synes som den skulde være indskudt mellem
alle andre organer. Med hensyn til oviducterne kommer han til ganske andre resultater end de tidligere forskere. Lovén’s
over tarmkanalen liggende uparre oviduct kunde han ikke finde. »Mir ist es niemals gelungen, siger han, die Vereinigung
der Eileiter beider Seiten zu einer in der Mittellinie liegende Scheide zu erblicken. Derimod finder han, at de toægledere«
munder ud fra begge sider i kloakkanalen, tæt bagenom den sphincter, der adskiller denne fra maven.
Denne Semper’s angivelse bestrides imidlertid atter af Graff,4) der blot ligesom Loven har iagttaget en over
tarmkanalen liggende uterus, der imidlertid ikke, som Loven angiver, har en egen aabning, men derimod aabner sig i kloakkanalen
lige ved analaabningen. Sempers to ægledere bortforklarer han som en forvexling med »die beiden letzten der, paarig von
den Seiten zum Uterus ziehenden Ovarialfollikel. :5) Som senere skal vises, er ingen af disse forfatteres beskrivelse fuldstændig
korrekt, idet der ifølge mine undersøgelser er 3 oviducter tilstede, saavel to undre parrede, svarende til de af Semper angivne,
som en øvre uparret oviduct, svarende til den af Graff (oprindelig af Lovén) beskrevne. Ifølge Graff har endvidere »die
Ova-rial-Follikel« ingen tunica propria, men er omsluttet af den bindevævsagtige hud, der omslutter tarmkanal, nervesystem
og muskelsepta, og som er sammenhængende med den reticulære bindesubstans, die als Ausfüllungsmasse fungirt und in deren
Lücken die Rundzellen liegen. Ovarial-folliklerne skulde, mener han, dannes »durch rapide Vermehrung und Vergrösserung
der zu Eiern sich umgestaltenden Rundzellen der Bindesubstans«......»Die Ovarial-Follikel munden von beiden Seiten
paarig in den Uterus, indem ihre peritoneale Hülle zur Wand desselben wird. Nur in seinem hinteren Drittheil besitzt der
Uterus ausser dieser noch eine Schicht von Ringmuskelfasern zur Verstärkung und wohl auch Evacuirung der Eier.«
J. Beard6) giver ingen udførligere beskrivelse af ovariet. Han siger: »The ovary is not a well defined organ.
The ova are scattered and lie in and among the connective tissue. The development of the ovary is not known......
but since the ovary fills up all the body space, not occupied by the testes and nervous system, between the alimentary canal
and the skin, it can be regarded as derived from the epithelium of the body cavity.« Om oviducter nævner denne forfatter
intet, antagelig støtter han sig i saa henseende til Graff’s beskrivelse.
Som det af ovenfor anførte vil sees, er forfatternes angivelser saavel med hensyn til ovariernes bygning som
oprindelse temmelig forskjellige. Disse forhold synes hos myzostomerne at være hoist interessante, men her hviler endnu et mørke
især med hensyn til oprindelsen, som det maa staa til betydelig mer indgaaende undersøgelser fuldstændig at fjerne. Noget
ovarial-folliklerne omgivende hylster har jeg ikke knnnet opdage, ei heller nogen bindevævshud forskjellig fra kroppens øvrige
bindevæv, saaledes som af Graft" angivet. Æg forekommer almindelig næsten overalt i og paa kropshulens vægge mellem
tarmkanalens grene og kan her danne et formelig sammenhængende lag, der ofte ganske opfylder kropshulens forskjellige
mellem tarmgrenene liggende afsnit (cfr. tab. II, fig, 1, 3—7). Jeg finder alt at tale for sansynligheden af, at æggene ialfald
for den største del er udviklede af kropshulens oprindelige epithelceller, idet der, som senere omtalt, af de oprindelige
ovarier blot er spor tilbage, ligesom ogsaa epithelet blot paa enkelte steder har beholdt sin oprindelige natur. Ovariet ,
om man vil kalde det saa, har dog ikke et saa uregelmæssigt anlæg, som efter dette kunde antages, idet det af kroppens
dissepimenter om end meget ufuldstændig er begrænset i forskjellige dele, der altsaa faar en radiær anordning, hvilket dog paa
horisontale snit kun vanskelig kan adskilles. Man kan i dets anlæg finde en tydelig bilateral og dobbelt ordning, der altsaa
kunde tyde paa et oprindelig dobbelt ovarium. IIos M. carpenteri er dets midtre parti ved en longitudinal skillevæg (tab. II,
fig. 6 d.) i sin forreste del adskilt i to sidedele, der altsaa længere bag, hvor skillevæggen ophorer, forener sig til en midtre
del, svarende til Grafts uterus. Hos andre arter fremtræder en saadan skillevæg ikke saa tydelig, hos enkelte forst noget længere
frem mod dyrets forreste ende i nærheden af svælgrøret, og bestaar almindelig i en tykkere bindevævsmasse, der ganske
udfylder hele det over maven værende rum (f. ex. hos M. giganteum).
’) M. Schultze: Verhandl. d. physikalisch-medicinischen Ges. zu Würzburg. Bd. IV, 1854, p. 227.
O. Schmidt: »Zur Kenntuiss der Turbellaria rhabdocoela und einiger anderen Würmer des Mittelmeeres«. (Sitzungsber. d. math.-naturw. Cl.
d. k. Ak. d. Wiss. zu Wien. Bd. XXIII, 1857.)
3) 1. c. p. 58. (Z. f. wiss. Zool. Bd. IX, 1858).
") Gen. Myz. p. 53.
5) 1. c. p. 54.
6) 1- c. P. 551-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
