Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fodganglierne.
Om disse organers egentlige natur har jeg været i stor tvivl. Enkelte ting i deres bygning (f, ex. hos M. graffi se
senere) fandt jeg at tale for en kjertelagtig natur, andre for en neurologisk natur. Tilsidst er jeg imidlertid bleven staaende
ved den sidste opfatning, og beskriver dem altsaa her sammen med nervesystemet. Det maa da blive fremtidige
undersøgelsers sag endelig at afgjøre deres egentlige betydning.
Hos M. giganteum er der ved roden af hver fod to saadanne, der ligger en paa hver side af chitinhagerne paa
dyrets ventralside (tab. II, fig. 10 fg., fig. 2 fg.). Som ovenfor beskrevet staar disse ganglier ved nerver i forbindelse med bugstrengen.
Hos M. giganteum har jeg ikke med sikkerhed kunnet finde mer end en saadan nerve gaaende til hvert ganglion.
Denne nerve træder ind i ganglionet paa midten af dennes indre, mod chitinhagerne vendende flade og fordeler saa sine
fibriller til alle sider mellem gangliecellerne. Disse er tilstede i et ganske betydelig antal, idet de selv ikke er meget
store (optil 0,017 mm. brede og 0,037 mm- lange med kjernér, 0,01 mm. lange), og ganglierne har et betydelig omfang. Cellerne
synes almindelig at være bipolare eller maaske multipolare, idet de sædvanlig paa snit viser en langstrakt eller kantet fonn,
jeg har dog aldrig kunnet iagttage mer end en virkelig større udløber. Disse udløbere er alle saavidt jeg har kunnet forstaa,
rettede mod foden (tab. VI, fig. 1), ud i hvilken der træder en voluminøs fibrillebundt, dannet af disse celleudløbere.
Fibrillebundten gaar gjennem hele fodens længde til dens yderste spids, hvor fibrillerne ender i det cylinderepithel, der beklæder
den chitinhagen omgivende aabning. Hvorledes fibrillerne ender i disse celler, har jeg ikke med nøiagtighed kunnet se.
Tab. VI. fig. 2 sees fibrillebundtens ende stærkere forstørret, d. er aabninger!, hvori chitinhagen har været beliggende,
(snittet er truffet lidt paa skraa), og c. er cylinderepithelet. m. m. er de aabningen omgivende ringmuskler, hvoraf de øvre
sees at have gjort en indsnøring paa selve librillebundten. Rundt denne sees beliggende talrige ganglieceller n. c., nc.’, hvoraf
enkelte (n. c.) ligger lige under fodens ectoderm og synes undertiden her formelig at danne smaa ganglier (se fig. 9 nc., 11c.’).
Fig. 2, a sees et underlig kolbeformet organ, med en lang udløber, og i randen af hvilket flere kjerner; det er muligens
noget lignende til de i fodganglierne hos M. graffi forekommende organer (fig. 3 X, herom senere). Mellem dette
organ (a.) og nervecellerne (n. c.) under ektodermet sees fra fibrillebundten at afgaa en sidegren (b.), der synes at optage udløberen
fra nc.; denne gren har jeg ikke kunnet rigtig forfølge til dens ende, muligens ender ogsaa den 1 det paa denne side af
aabningen liggende epithel. Fra fibrillebundten tror jeg paa enkelte snit at have seet mindre grene gaa til ectodermet.
Som ovenfor beskrevet (tab. II, fig. 10) ligger der et saadant ganglion paa hver side af chitinhagerne. Begge
disse ganglier sender altsaa en stor fibrilbundt ud i foden til dennes ende paa hver side af den gang, 1 hvilken hage med
stottehage ligger.
Hvad er nu disse gangliers og deres til fødderne gaaende fibrillebundters fysiologiske betydning?
Det forekommer mig sansynligt, at den ialfald hovedsagelig er sensitiv; thi de i epithelet endende fibriller kan
knapt have nogen anden betydning, saafremt ganglierne virkelig er nerveganglier, og at føddernes ender er følsomme, kunde
jo allerede a priori synes rimeligt.
Hos M. gigas er disse ved foden liggende gangliers bygning temmnlig lig, hvad som hos M. giganteum er
beskrevet, de bestaar af mange smaa celler og er beliggende et paa hver side af chitinhagerne.
Ligesaa hos M. carpenteri og M. glabrum. Hos den sidste er cellerne noget større, ganglierne er desuden
beliggende mer paa ydre side af foden, og chitinhagerne støder her næsten sammen.
Hos M. cirriferum er ganglierne kun lidet udviklede, ligger mer ude i foden og indeholder kun faa celler.
Fodganglierne hos M. graffi har derimod en fra M. giganteums fuldstændig forskjellig bygning. De to ved hver
fod beliggende ganglier, der hos M. giganteum var fuldstændig adskilte, er her sammensmeltede (tab. VI, fig. 4 & 5), ikke
adskilte ved deri hos M. giganteum saa betydelige gren af hagekjertelmassen (tab. II, fig. io, h. k.), som er lidet udviklet hos de
øvrige arter. Var gangliecellerne forholdsvis smaa og mange hos M. giganteum, saa er de faa, men desto større hos M. graffi.
Gangliernes hovedmasse udgjøres her af nogle faa, almindelig 6—7, veritable kjæmpeceller, der kan have en diameter af optil
0,090 mm. (tab. VI, fig. 3, 4, 5 & 11). Foruden disse celler findes der enkelte mindre, især i gangliernes nedre ende
beliggende ganglieceller, som dog synes at spille en langt beskednere rolle (tab. VI, fig. 3, n, c.’, fig. IO, n. c.).
De store kjæmpeceller synes ialfald ofte at være multipolare, dog er det meget vanskeligt at faa sikker rede paa
dem og deres udløbere. Paa et snit har jeg ikke iagttaget mere end 2 udløbere fra en celle, men ved at sammenligne flere
efter hinanden følgende snit er jeg tilbøielig til at tro, at cellerne regelmæssig har endnu fler. Udløberne udgaar hyppig fra
den ende af cellerne, der vender mod gangliets midte, hvorimod de konvergerer, medens cellernes kjerner ligger paa den ydre
side (se horisontalsnittet fig. 4, tab. VI). Enkelte af de nærmest foden liggende celler har jeg endog seet have kjernen paa
undre side og sende udløberne opad mod gangliets midte. For de fleste cellers vedkommende udgaar dog udløberne fra den
mod foden vendende ende, medens kjernerne regelmæssig er beliggende i den øvre ende paa ydre side. Nogen forskjellig
struktur i udløberne har jeg ikke kunnet opdage, de har alle en iøinefaldende fibrillar struktur, ligesom celleprotoplasmaet selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
