Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183»«
Lænker-;
Flkkkerxstads Men tænk Dem engang en Violin-
coneert uden Passager",l og spørg·« saalDem· selv- ·
om den vilde behage Dem. ’Vi ere blevne saa
svante til Virtuositeten, at vi nu paa en Maade »
«·forudscett·e den, og ikke tilfredsstilles, naar den »
ikkea alsidig ndvikler sig. «Ogsaa den Lethed, ,.l)vor-
med «noget Vanskeligt overvindes", medfører en
«kunstnerisk Nydelse, og vi blive ganske anderledes
naar En med Sikkerhed og Dristighed’ springer
szfra en Klippespidse til en anden over en Afgrund,
end naar han magelig gaaer paa den lige Jord,
hvorvel densidse Bevægelse er den skjønneste og
-natnrligste. — Altsaa, » Ven, seeikke meer saa
mørk ud, men fat Modz ·jeg« seer endnu ingen
grebne,
tilstrækkelig Grund til saa ganske at fordømme vor sz
elskværdige Sangerinde.
Iulius Ieg har ladet Dem tale ndz dog,
Alt hvad De har sagt, saa begribeligt det end
gjør mig, hvorledes denne svimlende Henrykkelsens
Ruus, hvormed man optager Rossinis forfængelige,»
flitteragtige, falske Gaver, kunde opstaae, saa op- »
hæver det dog ikke min, i dette Øieblik for mig
» smertelige Overbeviisning, fat kun en overfladisk,
af Livets 4forfoertge·lige Glandsside ganske indtaget
Sjæl kan lade sig henrive deraf. EAlt det med
Virtuositeten Analoge, som De anførte-, kunde være
ganske godt, dersom den menneskelige Stemme var
s et dødt Instrument, ikke et sandt levende Organ
for de ædl este Følelser Den alene kan tydelig
og bestemt udtrykke Værkets Idee; og dette dens I
væsentligste Fortrin forstyrrer denne forfængelige,»
nsande Itxaliener sit) Han river med grusom Lyst
Kunsten ud af Hjertet, hvor den slaaer sine dybeste
Rødder, og kil ldrer istedet derfor det ktæs·ne, for-
vænte Øre. ! Til at skabe, saavelsom til at opfatte
et sandtKnnstvoerk, er en hellig, stor Begeistring
o Roefkne
Vistnok er en, med værende Stemme .
foredrage-ti Melodie, i hvilken Tonerne udstrømme -
lange og sjælfulde, meget skjønnere, end en bestan- I
dig Sammenkjæden as Triller, Passager og anden s
sligt Hjerte, en dyb Sjæl;
7 drer’ hendei’ at opfatte et storthunstvlvrkk
7 som ikke kanblive begeistret fordetsande Skjønne",
· kan hellerikke blive derfor det Gode.
184
nødvendig, som er os Borgere for, at Kunsten er
et guddommeligt Væsen. » Vil-eethvoM tør paastaae,
at denne Italiener nogensinde har skabt saaledes,
at han nogensinde er bleven opsattetsaaledesk
Det Høiestexi hvortil han driver det, er en blød-
ø’agtig Sandselighed, « en let Rørelse, der,« naar vi
ikke sordømme den, fører-«’ os til hine Taarer, som
allerede en stor tydsk Mand har detegnetmed det
stærke, men sande Udtryk: " lider-lige Taarer-«
Hvo kan sige: Mit Hjerte har ndvide"t sig, min » »
Sjæl har taget et høiere Sving, naar jeg hørte
Rossinik Men den, som nogensinde har modtaget
en saadan Adel i sit Indre ved Kunsten, han maa
gyse, naarhan hører-, hvorledes mlin vil stille den
’ nykterne Fornøielse, som denne Vellystning iMu-
siken yder os, dennelshule«, sandselige .5;)enrykkelse,’
ved Siden saf hiin store, ædle Rystelse, hvorved "
den’ sande Kunst renser vort Hjerte-, som et Uveir
med Tordsen’ og Lynild den lumre, trykkende Som-
merluft Og den, som aldrig har følt en saadan
Sjælsopløftelse, den, som bliver ganske følesløs
ved en saadan Rystelse s—— hvad skal man haabe
af haml Og Ninli ———— O, kjæreste Ven, hun
er tadt for mig! "
Heiss Min kjære, heftige Vent det er hun
vist ikke. Vort blot ikke egensindig i Deres For-
dringer. Er end hendes Sands ikke aabnet i denne
Henseende, kan hun dog have et ædelt, fortræffe-
Hvor mangen stor
høihjertet Mand’ har jeg ikke kjendt, der endog slet «
ikke havde Følelse for Mrisik, fordi han manglede .
det ydre Organ derfor. "
Julius. Men hun har dette Organl Nei,’
troe mig; det«ligger i hendes Sjæls Overfladiskhed,
at Intet kan trænge ind i dens Dyb.
mangler"hunlikke"z hunszhar et fiint, uddannet Øer
og en saadan musikalsk Dannelse, at hun, som
s jeg allerede tilforn har yttret, slet ikke kan frikjen-
des for, at hendes Indres usæd·elige Tilstand hin-
" Den,
Og derfors
Organer »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
