Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«159
saalænge hun endnu ikke kan foredrage en Sang
anderledes-, end som en udenad lært og opramset
Leriez’ thi Pudlicum fatter derved let en Fordom
imod hende, som hun siden, naar hun mere ud-
dannet optræder,
overvinde. Men —»—— optræder hun nu for tidlig,
da bør Kritiken ogsaa gjøre heeede opmærksom paa «
hendes Mangler, at hun deri kan have en Mod-
gift imod den Tilskyndelse til at fremtræde, hvor-
paa det sikkert ikke har mangler «
En Qval-ret med Chor af Gvroevetz blev
sungen af Jfrn Kristensen, og Marcher,
Hr. Faadprg og»Hr. Sahlgreen. Der var
neppe Mange, der»«»»ikke bemærkede-, hvor slet dette
Neimmer blev udført Man kan vel med god
Grund vente, at den kgl Tl-)eaterDirection, der
vist interesserer sig varmt for Theater-Personalets
Tarv, snart vil gjøre et Skridt, for at faae det
Fordud’«·) hævet; der er Skyld i den megen maade-
lige Sang, hvormed man i den senere Tid her
er bleven opvartet ved de Aftenunderhol ldninger, der
ere blevne givne af danske Kunstnere. Det synes
ogsaa fra en anderrickiide’ betragtet dilligt, at dette
Fordeed blev hævet.
nemligi· til,
Theater-Personlrlet trænger
og erholder ogsaa Assistance af Capele
lets Virtuoserz intet er da billigere, end at disse,
ved deres Concerter, igjenkunne saae Understøttelse
af Theatrets Sangere ongangerinden I modsat
Tilfælde var det ikke· at undre over , om Capellets
Virtuofer —’ ihvorvel det er smukkere at lønne
Ondt med Godt ——— negtede Theatrets Sangere
" deres Assistance. Saaledes kunde det da tilsidst
komme til at see heelt maadeligt ud med Under-
holdningen.
Hr. Holst sremsagde en Epilog, hvortil Moti-
vet var taget af en Yttring, som findes i An-
meldelsen af den foregaaende Aftenunderholdnieeg i
dette Blad Endskjøndt det maa smigre Ref
meget, at denne Yttring har været saa frugt-
» s) Ere. Nr. 7, svag. s107.-— »
kan have Vanskelighed ved at’
’ latterliggjnre en hjertelig Afsked
( det ikke tydeligt i hiint, i Anmeldelsen brugte Orde
160
bringende, kommer han dog til at gjøre nogle
Indvendinger mod denne Anvendelse af hans Ord.
Hcen har nemlig, ved at omtalt Hr. Sahlertzs
Epe og sagt saaledes ): ,,Epilogen, forfattet af
Hr Overskou til en Melodie afLindpaitner,
foredrog C"oncertgiveren meget smukt, og indhøstede
ogsaa derfor ets stærkt Bifald. Ref. kan ikke negte,
at denne høitidelige Tagen-Afsked, Sigen-Farvel,
naar man dog ikke skilles fra hinanden for en
længere Tid end fra den ene Aften til den anden,
forekommer ham noget sremtvnngen « Hr. Ho lsts
Epilog lød, hvad Indholdet angaaer, om-
trent saaledes:
s- ,,Man har villet latterliggjøre, at en
Skuespiller paa sin Aftenunderhol dning tog en
. hjertelig Afsked med sit Pudlicum, da de dog
l ikke skiltes for en længere Tid fra hinanden, end
fra den ene Aften tel den andenz men den Skue-
spiller, De næste Aften seer paa Scenen, er ikke
ham, De saae Aftenen iforveien; thi De seer kun
Billedet af en fremmed Personlighed.i«»
, Herved kommer man uvilkaarlig til at sukke:
Ia, Gud give det var faa vel! Men hvormange
! Skuespillere kunne med god Samvittighed paastaae-
; at de ved deres Spil bringe Pudlicum til at
glemme deres egen Personlighed?’ Og er da
denne Opposition imod hiin Yttring andet, end
Haarkloveri, og det af den allerfineste Slags? da’
der dog virkelig ofte ikke er et Haardreds Forskjel
» mellem Skuespillerens Personlighed og den Per-
sonl,ighed han skal fremstille. Der er vist Ingen,
der kan være i Forlegenhed for Exempler-, og man,
undgaaer derfor gj jerne at anføre nogle.
Efterat det nu er viist, hvor ugyldig den af
Epilogens Forfatter gjorte Exception er, maer man
endnu beklage, at han er meget uefterrettelig i sit
Udsagn, naar han paastleaer, at Ref; har villet
Ligger
,,freentvungen«," at man just misdilligede denne
,,Tagen- Afsked SmigenFarvel««, fordienan ikke holdt «
tden for naturlig, og saaledes heller ikke for
hjertelig? ligesom mlen ogsaa haaber, at det
maa erkjendes som liggende’ i disse Blades Tem-
dem-Z, at tage det Hjertelige o Følelser–
fulde i Forsvar mod det Følelsestomme
Ref. troede virkelig, han havde fundet det,mil:
deste Udtryk, idet han motiveredse sin Dadel i
hiin Anme de se , men det kan nu desværre ikke
undgaan, at man saarer Personer, idet man dadler
Tingenez dog er Ref. sig bevidst, at han stedse
kun har de sidste for Øie, og har derfor ogsaa
valgt sig’ ovenstaaende Motto til Skjoldsmærke. »
« ngermed Musikdilaget Ix—x.)
«) Cfr. Nr. 7, Pag. 108.
Paa Redartionens Forlag-
Trykt hosJ .D Qvist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
