- Project Runeberg -  Musikalsk real-ordbok /
80

(1930) [MARC] Author: Otto Winter-Hjelm - Tema: Dictionaries, Reference, Music
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - S

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rondo (Rondeau, Rondelle, Rundsang) er et Musikstykke,
hvis Hovedthema gjentages oftere og afvexler med
andre Thema’er. Rondino og Rondoletto er mindre
Kompositioner i samme Form. Formen giver mindre
Anledning til Gjennemarbeidelse end Allegroformen
og gjør derfor et lettere mere skizzeret Indtryk end
denne.

Rosalie har sit Navn af en italiensk gammel Vise „Rosalia,
mia cara
“, og betegner, at et Motiv altfor ofte
gjentages, umiddelbart omsat paa andre Intervaller (f. Ex.
i Verdi’s Traviata: Faderens Romance), hvilket er
ensformigt og ofte aandsfattigt.

Roulade, se Passage, Coloratura.

Rovescio (al rovescio) se Fuga.

Rubato (tempo rubato) er en næsten umærkelig Afvigelse
fra den strenge Takt i den melodiførende Stemme,
medens de ledsagende Stemmer uforstyrret bliver i
fast Takt.

Rygpositiv, se Positiv.

Rytmus er dels den egne Bevægelse, som fremkommer
ved Anordningen af Noter med ulige Varighed; dels
ogsaa det bestemte Billede, der frembringes ved
Accenterne og den harmonisk-melodiske Anordning.
Rytmen reguleres af Takten og begrænses af Cæsurer;
den kan være livlig og præcis, eller tung (træg) og
uklar, alt efter Noteværdiernes Anordning og
Accenternes større eller mindre Livlighed og Afstand fra
hverandre. Man kalder alle Instrumenter, der ikke
angir nogen bestemt Tone, blot rytmiske, f. Ex.
Trommen og Trianglet eller Castagnetterne.

Rør kaldes Oboens og Klarinettens Mundstykker; se
Mundstykke.

Rørfløite er en dækket Orgelpibe med en Prop gjennem
Dækket.

Rørverk er i Orglet de Registre, der har Rørstemmer
(Tungestemmer) med en vibrerende Tunge i
Pibefoden. Se Orgelpibe.

S.



S kaldes 1) Fagottens Mundstykke; 2) som Forkortning
lig s. m. betyder det: venstre Haand, se m. s.;
Forkortning for segno.

S. S., betegner senza sordino, d. e. uden Dæmpere; altsaa
paa Klaver brukes høire Pedal, paa Violin borttages
Sordinen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/musikord/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free