Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- P
- Q
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Punkt efter en Note, Pause eller andet Punkt forøger disse
med Halvten af deres Værdi; over en Note forkorter
Punktet dens Værdi (staccato); desuden benyttes 2
Punkter som Gentagelsestegn ved en dobbelt
Taktstreg.
Punktert Note kaldes den ved Punkt forlængede Note.
Punto d’arco, se col. arco o. flg.
Pythagoræiske Intervaller, især Terzer og Septimer, der har
en noget afvigende (høiere og lavere) Stemning fra
de naturlige Intervaller (cfr. Naturtoner og Intervaller).
Q.
Quadrat (Firkant, ♯) er det Tegn, der ophæver Virkningen
af et andet Fortegn. Se B-Moll og B-quadratum.
Quadrille, en Dans i 6 Turer eller enhver Dans, hvortil
udkræves 4 Par (8 Personer). Musikken til de 6
Turer gaar dels i todelt, dels i tredelt Takt.
Quânon = Canon.
Quantitet (Kvantitet) siges en Tone at have i Forhold til
en Tone med en anden Varighed, der f. Ex. har to
Morae (‒) imod én Mora (⏑); se Mora. Særlig kaldes
en Tone, der har længere Varighed end en af
Taktartens Dele at være kvantiteret, f. Ex. i ¾ og 4⁄4 er
Halvnoten eller den punkterede ¼ Note kvantiteret
i Forhold til den rene Fjerdedel, der er Taktdelenes
Værdi. Accentueret kaldes en Melodi, hvis betonede
Del ikke har længere Varighed end de ubetonede.
Quart (Kvart), den 4de Tone i den diatoniske Skala,
kaldes ogsaa Underdominant; desuden Afstanden mellem
to Toner, der ligger 4 diatoniske Trin fra hinanden.
Se Intervall. Ogsaa A-Strengen paa Violinen kaldes
saa.
Quartdecime, se Intervall.
Quartecirkelen kaldes den Maade, hvorpaa man finder
Dur-Tonarternes Fortegn ved altid at vælge den rene Kvart
(eller Underkvint) til Udgangspunkt for en ny Skala.
Naar man gaar ud fra C-dur med ingen Fortegn, og
bruger Kvartcirkelen, vil hver ny Tonart faa et ♭
mere for sin Kvart, indtil Ges-dur (med 6 ♭), hvorpaa
med enharmonisk Forvexling optages Fis-dur (med
6 ♯), og hver følgende Skala mister et Kryds for sin
Kvart, indtil man atter er i C-dur. Ved
Quintecirkelen vælges den rene Kvint (Underkvart) til
Udgangspunkt, hvorved, naar begyndes med C-dur, altid vil
komme et Kryds mere for de nyere Skalaers Septim,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 17:34:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/musikord/0073.html
