Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mano, Haand; se m. d. og m. s.
Manual er det Klaviatur paa Orgelet, der spilles med
Hænderne. I Regelen findes 2 paa hvert noget større
Orgel, men ogsaa 3 og 4.
Manualiter (man.) betyder i Noter for Orgel, at kun
Manualerne skal bruges, aitsaa ikke Pedalet medtages.
Naar Pedalet skal medtages, betegnes det med Ped.
Manubrier er de omkring Orgelets Klaviatur anbragte Greb,
hvormed Ventiler bliver aabnede og lukkede, saa at
Vinden bliver indladt eller afspærret fra en eller
flere Rækker af Orgelpiber. Se Orgel.
Marcato med bestemt fremhævet Toneangivelse.
Marcia, Marsch, er et Tonestykke, der egentlig er
beregnet til at befæste en jevn Gang i Processioner og
Troppebevægelser, er ogsaa blevet hævet af de store
Komponister til herlige Musikstykker.
Markere er at fremhæve en eller flere Toner ved stærkere
eller præcisere Toneangivelse.
Marseillaisen er den franske Nationalsang.
Martellato (udhamret), med stive og stramme, ikke bundne
Toner.
Marziale, krigersk.
Matelotte, se Hornpipe.
Matiné musicale, Morgen- eller Formiddagskonsert.
Maxime (den største) eller duplex longa (den dobbelt
lange) var den største Noteværdi i ældre Tider og
lig 8 Helnoter.
Mazourka (Masurek), polsk Nationaldans i Trippeltakt;
sandsynligvis Moder til vor norske Springdans.
Medesimo tempo, se l’istesso t. [[** derfra henvises til istesso... **]]
Mediant (den mildere) er Tonen mellem en Skala’s Prim
og Kvint, altsaa Terzen i Dur- eller Moll-Skala’en.
Denne kaldes ogsaa Overmediant, medens Terzen under
Primen kaldes Undermediant.
Medlydende Toner; se Aliquottoner.
Melisma (Sang, Vise) betegner indstrøet Koloratur (se
coloratura) i Sang eller simpel Melodi, dernæst
betegner melismatisk Sang, at flere Noter hører til en
Textstavelse i Modsætning til syllabisk Sang, hvor hver
Note har sin tilsvarende Stavelse.
Mellemspil kaldess særlig de Overgange, der improviseres
fra en Salme til en anden; ogsaa enhver formildende
Overgang kan kaldes saa.
Mellemstemmer er de Stemmer, der i flerstemmig Sats
ligger mellem Bas og Overstemme.
Melodi (Sang). Hermed betegnes i Regelen ennver mindre,
afrundet Sats, der mere udmærker sig ved sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
