Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Brevduen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-— ——.–———·——«e—-sk- -
i
l
i
t
i
l
i
i
i
l
12
»Det bliver min Sag. Jeg er godt kjendt der, og
fra Malta kunne vi medbringe en Bande dristige og
fordomsfri Folk, som man kunde udrette Noget med.
Er her intet mere at gjøre, lad os derfor rejse og faa
den fordømte Vankier til at betale Omkostningerne. Selv
om Du ved nok saa lidt om hans Affærer, maa det dog
være tilstrækkeligt til, at han hellere vil vide Dig anbragt
alle andre Steder end i Trief.«
Sarcany rystede paa Hovedet.
»Men det kan dog ikke vedblive saaledes. Vi eje
jo bogstaveligt ikke en Hvid,« vedblev Zirone og rejste
sig fra Stenen.
J det Samme fik han Øie paa en Due, som med
trætte Vingeslag nærmede sig Kirkegaarden, hvor den
floj ind og dalede ned mod Jorden.
Zirone anstillede ingen Betragtninger over, til
hvilken af Ornithologiens fyv og halvfjerdsindstyve Due-
arter denne Due hørte. Han tænkte kun paa, at den
var spiselig, og slugte den allerede med Øjuene, medens
han gjorde Sarcany opmærksom paa den.
Fuglen var ojensynlig træt. Efter nogle frugtes-—
løse Forsøg paa at klamre sig fast til Domkirkeus Tag,
lod den sig glide ned til Kapitælen paa en Søjle, som
var anbragt i et Hjørne mellem Taarnet og selve Kirken.
Sarcany sad fremdeles tavs og ubevægelig uden at
skjænke Duen nogen Opmærksomhed Zirone derimod
holdt bestandig Oje med den. Den kom Nord fra og
maatte have tilbagelagt en lang Vei, thi den var meget
udmattetz men desuagtet drev dens Instinkt den dog
videre. Den gjorde derfor et nyt Forsøg, som dog kun
bragte den hen paa en lav Gren paa et af de omstaaende
Træer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
