Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Og de Gamle blev blanke i Øinene da de saa
hans sorte Armflor.
Ja, ja, min Gud! Vi alle skal dø, nei, hvad
nytter det at sørge, aa Herregud, saa det har tat
paa Dem. —
Saa ristet de Hvetebrød og kokte Egg og
dækket hans Bord i den aarle Aprilmorgen. De satte
si«; hos ham. Mor Durand snufset i sit Forklæ:
Ak ja, Livet er trist, men husk paa, nu staar De
ikke alene, De har Victorine — og hun kan endnu
faa en pen Medgift! Det sa Fouchard forleden,
han hadde Brev og Penger fra Svogeren.
Even tok Slotsnøklerne og ståk en Del Breve i
Lommen og tok Veien indover Bakkerne.
Den endnu bladløse Skog stod tæt violet av
bristende blank Knop; over gyldenbrun Skogbund
laa Hvitveisen tæt i tæt i lysende Flekker.
Fulde av Mildhet drev graa, lette Skyer nord
over mørke Høider.
«Fjortende Juli», Xationalfesten, var Baaten,
Even returnerte med, saa overfyldt og forsinket,
at det blev Midnat, før den ség ut av Rouens
Havn og nedover Seinen.
«Gambetta» var fra Stevn til Ror lysende
prydet med svingende Guirlander av kulørte
Papir-løgter.
Paa Fordækket dansedes Kvadrillen like vildt
som for en halv Time siden inde paa Byens Torv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
