Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Efterforskning, kan vi idag glæde og berolige
vore Skogeiere og Jægere, at den frygtede
Kobberhjelmen» ifølge sikkreste Kilde allerede i længere
Tid har havt sine Jagtmarker i Amerika.
Intet Under, at siden hans Rømning ivaar har
det hertillands vist sig umuligt at finde saa meget
som et usikkert Spor efter ham.»
Victorine sendte et jublende Brev: Nu endelig
kunde hun være tryg — nu vaaknet hun og lo!
Hendes Musik og Sprog gik saa let.
Hun kunde Heine og skulde sætte Even fast i
Tysk!
Og nu vilde hun si det, om det var aldrig
saa dumt: Pludselig saa hun ham ligge
snikmyrdet under den stygge Slotsmuren — blodende
som Lullu — den Gangen!
«Og Madelaine flygter for mig, fordi jeg
foreløbig klemmer hende fordærvet istedetfor dig!
Du husker? Pas dig, tor huff, jeg er saa sterk,
at!»
Gjennem Søsterens Breve hadde Even længe
forstaat, at Faren var svakelig, hans Øine var ikke
saa sikkre som før, han maatte bruke Briller, og
dette generte ham især naar han skulde sætte op
Kjølen til en Baat. Da skulde der sigtes ind med
stor Nøiagtighed Og paa Vintertiden duggedes
Glassene, naar han arbeidet ute i det aapne
Vedskjul.
Men ... kanske dette ikke endda vardet værste: Det,
som græmmet ham, var, at han hadde forlangt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
