Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
Saa sa Even Farvel.
Den lille Raul St. Brieuc sov fremdeles.
Han hadde faat sin Mors Familienavn.
Ut paa Morgensiden kom Even træt og nedtrykt
hjem til Dieppendalle.
Da han vaaknet om Eftermiddagen, laa der et
tungt Brev fra Victorine ved hans Lunchkuvert.
Kanske var det skrevet om Natten, da han kjørte
forbi under hendes Vindu. —
Det var blit Høsten, og i et Brev fra Victorine
stod under Efterskrift:
«Du, tænk dig, at Madelaines Mor, Fru Barrés,
har været herinde og leiet en uhyre fin Leilighet
for din gode Ven Paul, som skal komme her som
Chef for Crédit Lyonnais-Filialen her i Rouen.
Men Madelaine er ikke Spor glad i ham, endda saa
snild hun er.
Og Moren var saa stram og væmmelig mot os
og sa, da hun hørte mit Navn: Og dette har du
aldrig nævnt før! Og det kommer av nogen gamle
Affærer mellem min stakkars Far og gamle Barées.
Jeg graat — og Madelaine graat paa hvert vort
Værelse, da hun var gaat, for vi kan da ikke
for det!
Men hun vil aldrig i Livet si hvorfor hun ikke
liker sin Bror.»
Aa saa’nt Leven og faa den glade Pariserdrengen
her i Nærheten! tænkte Even.
Og en Søndagsmorgen, som han sitter og
arbeider under sin Solskjærm i Durands Have, lysner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
