Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
rundt Fjøshjørnet, men fandt ikke Døren. Ænderne
svarte fra Dammen og stod paa Hodet og
pull-ret i det lergraa Vand.
Der stod hun midt i Gaarden og heiste Vand
fra Brønden med den lange Vegtstangen. I
knallrødt Skaut med Knute baki Nakken. Den
blaagrønne Kjolen var opheftet, Ærmerne ovenom
Albuerne, en Bondepike fra Operetten. Saa hegtet
hun Bøtten av, skvulpende fuld med Himmelens
Blaa.
Kanske blev hendes matgyldne Teint en Tanke
dypere, da hendes mørke, lange og fine Bryn løftet
sig i Forundring og Smil.
Slog Kjolen ned og gav Haanden, Goddag, aa
saa snildt at De endelig kom! Men dette hverken
saa eller hørte Even rigtig før længe efter, da han
gik hjemover.
Han syntes ogsaa, han sa Goddag, hvordan
gaar det med Frøken Young? Jo, han maatte ha
sagt det, for hun sa: Jo mange Tak, og tok i
Hanken, han tok ogsaa i, og de bar Bøtten op den
brede Stentrappen til Stuen. Victorine løftet
Klinken og bar Bøtten ind alene.
Monsieur Strand, sa hun indover en stor, mørk
Stue.
Even var solblind, og visste ikke, hvorhen han
skulde hilse — men da reiste Fouchard sig fra
Bordet og ropte: Der har vi ham! Claire! der
er n! Og Konen tørket Fingrene i Forklæet, og
begge de Gamle gav ham sine Hænder. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
