Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Der sat hans Mor graa og sliten i sin pene
Blaa-tøiskjole. Skautet mørknet hende, men han skjønte
paa Munden, at hun næsten var glad for noget.
Det kunde da ikke være for andet, end at nu fik
de Stue med Gang, gule Dører og store Vinduer
med Halvgardiner. Ja, Huset ogsaa var jo rødmalt.
Men likevel, naar alt var saa evindelig
bedrøvelig! Da smilte hun pludselig mot den mørke
Østaas og pekte paa en enslig Plads ovom
Øren-gaardene og sa, at hun støtt hadde ønsket at bo
deroppe.
Jo, for derfra var det saa vakkert som et farvet
Skilderi. — Fjernt mot Vest blaanet Norefjeld og
Ringnes — — Knatten, som for i Tiden, sa Folk,
var klædt med rød Fløil, til Sjømerke for dem,
som kom fra England, eller fremmede Land
Men midt oppaa ligger et Tjern paa en halv Mil.
Aa nei du Verden, sa Even og holdt Aarene
op, saa Vandet kom dryppende indover hans
Knær.
Men Mor, kan De huske, da De sang Visen
om Nordan Fjæll — aa for saa længe, længe
siden — om Prinsen, som Kongen vilde dræpe?
Aa kjære vene, aa syng den, saa ror jeg mye
fortere.
Knut Holling han driver sit Fæ over Eng
— det triller i Lur —
Saa mangen Skjønjomfru han lofte Ægteseng
— for Nordan Fjæll
Det var den nordlandske Knut Holling!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
