Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1ste Spørgsmaal: Hvilke ere de største Vanskeligheder en Jordbruger i Romsdalen har at kjæmpe imod, og hvorledes kunne disse hurtigst afhjælpes? - Besvarelse fra Consul Jervell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
at Brugere af Eiendomme, som ere inddeelte i Teige eller
Strimler, beliggende hist og her om hinanden, dog stedse
beholde Brugsretten over de dem engang udlagte Teige.
Men i nogle Egne er selv dette ikke Tilfeldet, idet en Eier
itte druger de samme Teige mere end 1, 2 til 3 Aar, hvor
efter Brugsretten over en og samme Teig haves af Flere
stifteviis. Dette er vel den sorgeligste Vrugsmaade, og
man vil bemerke, at netop saadanne Jorder ere de mest
forkomte, af den naturlige Aarftg, at Brugene itte anvende
den Omsorg og Bekostning paa saadanne Teigers Bearbeid
ning, da han maa afgive Teigen til Naboen, inden han har
kunnet indvinde Noget af den anvendte Bekostning derpaa.
Paa denne hoist sorgelige Maade vil man finde Ud
stiftningen ordnet paa flere Steder i Soedistricterne.
Om end lordbrugeren er kommen til Gttjendelst om
en fuldstendig Udstiftnings Fordele, om en anden og bedre
Driftsmaade og om en fuldstendig Afgroftning og Bear
beidning af hans Jorder, om Udvidelscn af hans Ager- og
England, om bedre Nedstabers Anskaffelse, Opftmling af
Gjodningsmidler i en storre Udstrekning, om Fisteaffaldet,
Beenmelet og Pulbrrgjodningens Fortreffelighet», fta hjel
per al hans Indsigt heri ham dog neppe halvt eller endog
kun fta langt paa Vei, nåar han itte selv eier de fornodne
Midler til at sette sine Planer i Udforelse; thi Adgan
gen for den simple Mand til hensigtsmessige Laan fra det
Offentliges Side er endnu besverlig, for itte at sige ganske
tillukket.
Uden Driftscapital staaer han der med Hendene
ligesom bundne og gaacr fta lenge og seer paa de vanbrugte
Jorder og Manglene ved Driften, at han bliver fortrolig
dermed og legger itte mere Hovedet iblod, for at tenke
paa Forbedringer. Exemplet smitter hans Naboer, og paa
denne Maade gjor lordbrug, Fedrift og flere andre Landbo
neringer itte noget Fremstridt, men blive ftaaende paa samme
Punct, imedens Fornodenhederne blive storre Aar for Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
