Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
græske snit kunde aldrig i evighed skuffe ...
Bag det måtte bo en verden af skønhed og
godhed ... Denne hvide pande, så fint formet
ved tindingen, måtte være et hjem for rene
og kyske tanker ... Og denne mund, der har
en linie så smeltende yndefuld, at den kaldes
en amor-bue, syntes den ikke bestemt til blot
at ånde i toner, til at tale gode og harmoniske
ord? — Haha! — Blikket var falsk, panden
løi, og disse læber med amor-buen har jeg hørt
sige grove løgne — og stygge skældsord til
tjenestepigen — Det er utroligt, men sandt —
så fortvivlet sandt — —
Alt hos hende er uægte — ligetil sproget.
Hun eier store og buldrende ord for bitte små
følelser, eller for ganske at skjule sin mangel
på al følelse. Dog mig narrede hun ikke! Men
hvor det gjorde ondt daglig at se forgyldningen
falde af, — at se, at der bag denne blanke skal
ikke fandtes noget ... ialfald ikke noget, der
var værd at elske og gi’e sit liv for... Å,
dette fruentimmer har meget at svare for ...
Jeg kan endnu ikke rigtigt tilgi’e hende ...«
Doktoren havde næsten glemt, at Valdemar
var tilstede. Han stirrede åndsfraværende og
mørkt hen for sig. Han havde indbildt sig, at
foragten omsider havde dræbt hans kærlighed
til Kamilla, og nu opdagede han, at såret endnu
ikke var groet til, men at det blødte’ ved den
sagteste berørelse.
Valdemar betragtede dette usædvanlig magre
og melankolske ansigt, og ligesom et landskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
