Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og hun hørte bevæget på ham ... Hun
læste på bunden af hans sjæl, og jo mere hun
læste, jo mere ydmyg blev hun ... Hans sjæl
var som den hvide, uplettede nysne, man øiner
en tidlig vinter-morgen, og hendes finger var
den første, som skrev navn deri — eller man
kunde ligne den med en skog i den første vår,
så skær var den. Hver knop og hvert
halvudsprunget blad danner ligesom et sart,
lysegrønt flor om grenene, og disse unge blade
har endnu ingen solbrand skæmmet, intet støv
tilsmudset ...
Ja, hun opdagede en godhed, hvorom hun
aldrig havde drømt, en tankens renhed og
kyskhed, som hun anende havde længtet efter, og
så en rørende tillid, en barne-tro på
menneskeheden.
Hans mor kaldte ham undertiden Balder,
havde han fortalt. Ja, vel kunde hun det! Han
var en rigtig Balder-natur —
Pigen kom ind med lampen. De skvat
begge op. Lyset skar så brutalt ind i deres
stille elskov.
Men Berthe blev stående og gabe. Hun
havde mærket, at adjunkten havde armen om
fruens liv. Og begge var dertil »så røde i
kalotten«. Her måtte stikke noget under. |
»Vi er forlovet, Berthe,« sagde Kamilla
smilende, »men sig det ikke til nogen —»
Valdemar reiste sig. Denne hendes
fortrolighed mod tjenestepigen berørte ham pinligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
