Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forlængst drøvtygget ... Ja, her er gamle,
prøvede, musæums-værdige tanker, færdige
udtryk, hentet fra sprogets alfar-veie — og
enigheden er så rørende, at konversationen blir
overflødig — Denne »brutale endrægtighed«,
som allerede papa Holberg skumler over! —
Kun dadel og personal-kritik kan nu og da
bringe lidt liv ind i det størknede,
»endrægtigheden« splittes et øieblik — Se på professor
Dingel, hvor ivrigt han gestikulerer! Nu
skænder han på sin yngre radikale kollega ved
universitetet, det tor jeg vædde på — Ja, vi er,
som en af vore digtere siger, så uendelig
korrekte i denne by, og derfor blir vi også så
uendelig — kedelige. ... Kedsommeligheden
er overhovedet fællesmærket for vore
sammenkomster — Se, hvor den unge lieutenant
Werner gaber i stilhed — og dog er her unge, smukke
damer tilstede, nogle af dem har ånd og
originalitet, men de skjuler disse gode egenskaber
som om det var feil, der kunde skade dem i
opinionen — Sagen er, at vi ikke får lov ät være
personligheder, men vi skal alle være normale
Kristianiamennesker — Det er idealet — Et
Kristiania-menneske? Derfor heller intet
udbrud af følelse, ingen vittig bemærkning,
ingen begeistret overbevisning, intet varmt ord,
der med forståelsens glæde går fra sjæl til sjæl
— kun en hverdagslig, overfladisk samtale
om veir og vind, eller helst taushed og
gaben —«
»Men mon tonen er så meget bedre i vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
