Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommando! Det bevidste hykleri præker for
uvidenheden og idiotismen.«
»Bravo!« råbte maleren Otto. Han gabede
ikke mere.
Valdemar så på hende. Så tog han brillerne
af og pudsede dem.
»Ja, jeg har ikke sat min fod i et
»gudshus«, siden jeg blev konfirmeret,« sagde Knap
og strøg sin lille moustache. »En forfatter som
jeg burde forresten studere alt, også —
fårene.«
»Haha,« lo maleren.
Den lille Emilie hørte på dem med store,
opspilede øine.
»Mama,« sagde hun, »på skolen siger de,
at —«
»Gud, er du endnu herinde,« råbte fruen
irriteret. »Marsch, iseng!«
Hun reiste sig og tog barnet ved hånden.
Så opfordrede hun det til at sige farvel til
selskabet. Knaps afskeds-hilsen til den lille
bestod i en røgsky, som han leende pustede
hende op i ansigtet. Den lille hostede og smilte
derpå med tårer i øinene.
Moderen førte barnet ind i sovekammeret.
Hun vilde råbe på tjenestepigen, men
erindrede, at denne var beskeftiget i køkkenet.
Så kledte hun selv barnet af — hun rev i
sin utålmodighed skørterne så hurtigt af det,
at båndene sprang — og hjalp det iseng. Det
var så søvnigt, at det neppe kunde holde
øinene åbne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
