Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øine og det skødesløst knyttede slips, smilte
overlegent.
»Det har ingen fare, mine damer,« sagde
han med en stor gestus, som om han stod på
tribunen med et folkehav foran sig.
»Situationen er forholdsvis rolig ... Redaktør Nilsen —
De ved, han kommer til presidenten —
fortalte mig idag, i al fortrolighed, at regeringen
sandsynligvis må krybe til korset. ... Der
er ingen anden udvej — Til Canossa, til
Canosssa —«
Maleren Otto strakte sig gabende i en sofa.
Han lagde ikke skjul på, hvor denne
samtale kedede ham. »Professor-emnet«, der med
sine buskede bryn og sit lange hår så ud som
en vildmand, tog op en lommekniv og
begyndte i al ro at rense sine negle. Steinar
Rolland bladede med en blaseret mine i en
netop opskåret bog.
En liden, lysklædt småpige med et
rosenrødt silkebånd om livet listede sig nu ind i
salen. Det var den lille Emilie. Hun hviskede
nogle ord til moderen, der omfavnede hende
theatralsk. »Er du der, søde barn? Så bordet
er i orden?«
Fruen reiste sig og meldte, at der var
serveret. Inden hun valgte sig bordherre,
nærmede hun sig hurtigt dr. Westgård: »Hvem
er denne din adjunkt?« spurgte hun hviskende.
»Johnsen? — Navnet lyder så plebeiisk —«
»Trøst dig — han er af fornem familie,«
svarede Westgård med en ringeagt, som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
