Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 185 -
som solgte blomster. Alle disse mennesker sat
og laa i grupper. Barnene løp fra og til. Deres lat*
ter og tilrop behersket stilheten. Det var Rom
fra dengang. Det ny, som endnu ikke forstyrret
det gamle. Det tapte Rom.
«Staar du her, Bjørn?»
Det var far. Og Borch. Han pekte paa en
model. Hun kom hen til ham.
«Jeftas datter,» sa Borch.
Og Jefta hadde et barn. De flk due lire.
«Noget saa vakkert som de to skulde aldrig
bli gammelt og aldrig dø,» sa Borch om dem.
«Eller rettere bli paa jorden. Hinsides har de
nok av skjønheter,» lo han. «Kom nu, saa gaar
vi til Forum og Colosseum!»
Og jeg gik med. Vi skulde træffe hele fami*
lien siden og spise ute. Festlig.
1 Colosseum begyndte Borch at bygge op
igjen det, som hadde været. Slikt kunde han.
Vi stod midt i arenaen. Dengang var ikke kjel*
derne gravet ut. Og han blev saa ivrig, at det
var en stor glæde, en ren oplevelse at høre og
se paa ham. Den røde silkeduk spændte han
over det uhyre svælg — som han høinet og
klædte med hvitt marmor. Saa lot han solen
vælte sig ned over de nitti tusen tilskuere, som
flk tæppets farve over sine brogede dragter. Kei*
seren sat i sin loge. Prester, senatorer og ves*
talinder omkring ham. Borch gav farverne. Malte.
Fortalte. Beskrev. Ikke bare menneskene, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
