Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— —
Vor danske pike kom for at hente mig, og
hun sa:
«Nu faar du bank. Du har aldeles tabt for*
standen, saa ung du er.»
Hun trodde aabenbart, at ens forstand maatte
komme til skjels aar og alder, inden den kunde
mistes.
Jeg var saa skiplete, saa jeg faldt ind paa en
sag, som stod med taggene ut. Den rev op øret
mit. Saa skarp var den, saa jeg ikke merket no*
get synderlig, før piken midt paa gaten gav sig
til at hyle:
«Gud sig forbarme, du bløder jo. Dit øre er
jo avrevet.»
Jeg flk haanden fuld av blod. Det kan være,
jeg skrek, skjønt jeg ingen smerter følte. Men
oppe vanket der ikke juling. Bare opstyr og
rædsel. Jeg bar mig, som jeg hadde mistet baade
næse og øren. Doktoren sydde det sammen.
Og jeg laa med bandage og hadde mor og far
over sengen. Det var sensation. Slik endte min
første offentlige optræden.
Men der kom snart en ny. Jeg lekte og sprang
ute paa gaten. Far kom gaaende og talte med
en dame. En maler stod og slet i en lang stige,
og jeg blev staaende og saa paa far. Med en
gang hørte jeg et rædsomt skrik — saa forfærde*
lig, og stemmer, som gjaldt et eller andet, som
angik mig. Far sprang frem; men inden jeg fik
samlet mig sammen til at begripe nogen ting,
4 — Bjørn Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
