- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
272

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ullensvang. Det var den tyngste Dag i mit Liv, og jeg fik rigtig føle,
med hvilke stærke Baand jeg var knyttet til Ullensvang. Men alt
maatte og skulde fornegtes, og jeg reiste til Voss i den Tanke, at jeg
aldrig vilde kunne reise mig igjen, og at mit Livsværk var endt.
Jeg mente, at jeg ikke havde mere at gjøre her paa Jorden, og at jeg
nu skulde i al Stilhed sidde og vente paa Herrens Komme.

Men jeg lærte efterhaanden noget andet. Thi se, dette var ikke
Herrens Vei; han havde andre Hensigter, som jeg ikke anede. Saa
slog det pludselig ned i mig som et Lys fra det Hoie: Du skal reise,
reise til Syden, til fremmede Lande, hvortil din Hu har staaet, og jeg
greb denne Tanke uden at betænke mig og satte den i Verk. Om
denne Færd har jeg fortalt ovenfor. Reisen og alt det, jeg her fik
se og opleve, havde en vidunderlig Indflydelse paa mig. Jeg reiste mig
igjen af min Depression til nyt Liv, ny Energi og Arbeidskraft, og
da jeg om Vaaren eller Forsommeren 1914 kom tilbage, var jeg i
Virkeligheden som et nyt Menneske. Jeg deltog om Sommeren i et stort
Møde af norske Historikere i Oslo, fik den Glæde at lære personlig
at kjende mange fremragende Mænd og kunde selv optræde med et
Foredrag

Hermed skal jeg slutte. Alle ved, hvad jeg siden har udrettet, og
det er overflødigt for mig at udtale sig derom.

26. SLUTNING

Naar jeg nu staar ved Enden af min lange Arbeidsdag og skuer
tilbage over de Aar, ,.der som en Drøm forsvandt", da er det en
Følelse, som fremfor alle andre fylder mit Hjerte: Lov og Tak og
Pris til min himmelske Fader for hans uendelige Naade og
Miskund-hed imod mig fra min første Dag og indtil nu. Det er ikke at forstaa
saaledes, at det bare har været lyse og behagelige Dage; nei, Korset
har nok fulgt med, og tunge Taarer kan stundom have faldt; det vil
let forstaaes af, hvad ovenfor er fortalt. Men alt er blevet til det
bedste, til Velsignelse for mig. Det er kanske faa Mennesker i Livet,
som kan sige om sig selv, at de har væref fuldkommen lykkelige i den
Stand og Stilling, Gud havde sat dem i. De fleste klager nok over,
at de finder, «at Lykken saa sælsomt er skift". Med den Reservation,
som ovenfor er taget, kan jeg sige, at jeg har den Følelse, at jeg

[* Nydyrkning og Nybebyggelse i Norge i de fire sidste Aarhundreder. Trykt i
Tidsskrift for det norske Landbruk 1914.]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free