- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
246

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

førstnævnte er i alle Henseender den første Jernbane i vort Land, og at
vi med den er traadt ind iblandt de øvrige Lande i Europa, hvad
Kom-munikationsvæsen angaar.

Næste Morgen gik Reisen videre med Banen til Eidsvold. Her steg
vi af og tog den gamle Rute over Mjøsen. Det var nemlig min Hensigt
at reise over Mjøsen og gjennem Gudbrandsdalen endnu en Gang og
opfriske igjen de gamle Minder fra Ungdomsaarene. Det var henimod
40 Aar, siden jeg sidst reiste her. Ved Dampskibsbryggen paa Eidsvold
mødtes vi af en gammel Bekjendt. Gamle „Skibladner" laa med Dampen
oppe og ventede paa Gjester. Nei, hvor underligt, at se den igjen! Den
var nok oppudset og delvis forandret, men var dog den gamle, velkjendte
Skikkelse, som jeg saa ofte havde fulgt. Jeg kan saa levende mindes
Reisen over Mjøsen i Studenteraarene, det herlige Udsyn over de rige
Bygder, Helgeøen, Mjøsens speilblanke Flade og det brogede Liv
ombord. Alt var det samme fortryllende Billede. Kun savnede jeg den gamle
Vardal eller Biriværing, som gik om og solgte Knive. Den velkjendte
Middag ombord med fersk Lax eller Hunnerørret manglede heller ikke. Det var
nogle herlige Timer, som gik saa altfor hurtig. Det er længe, siden jeg
har havt saa skjøn en Tur, og jeg vil raade alle Reisende, som har
Anledning dertil, at gjøre Turen over Mjøsen istedetfor at reise rundt med
Jernbanen — en kjedelig Tur. Jernbanereiser er altid kjedelige, naar
de er noget længere.

Efter vel 5 Timers Dampskibstur satte vi Foden iland paa
Lillehammer Dampskibsbrygge. I det væsentlige er Lillehammer uforandret; men
Byen har naturligvis voxet sig større og har faaet flere vakre Bygninger.
Lillehammer er en vakker By og maa være et deiligt Opholdssted for
Sommeren. Den største Forandring, som er foregaaet her, er, at
Jernbanen gaar gjennem Byen og fører en Strøm af Reisende med sig. At der
maa være mange Reisende her, fremgaar af de mange Hoteller, mindst en
7—8. I mine Vandringsdage var Ormsruds Hotel og maaske et til de eneste.
Det førstnævnte var særlig besøgt af Studenter, og der var godt og billigt.

Den største Severdighcd paa Lillehammer er vel Maihaugen med sine
Samlinger. Vi benyttede den korte Tid, vi havde til vor Raadighed, til et
kort Besøg, hvorunder vi dog kun kunde betragte Husene og det ydre
Anlæg. De mange gamle Huse fra Gudbrandsdalen er yderst
interessante, og Samlingerne hører til de største og bedste i sit Slags i vort
Land. Hver Landsdel burde have lignende Samlinger inden sin Midte,
hvor Levninger af den gamle Bygdekultur samledes og opbevaredes i
Huse og Omgivelser, som hørte Fortiden til. Hr. Sandvig har paa dette
Omraade været en Foregangsmand, og Lillehammer By har Ære af, at
den har havt Forstaaelse heraf.

Om Eftermiddagen gik saa Reisen videre til Otta. Jeg har altid
syntes, at Gudbrandsdalen er vor vakreste Dal. Siden jeg sidst saa den, har
jeg set meget af Norges Land, jeg tror det meste, men jeg maa
fremdeles bekjende, at Gudbrandsdalen er vor fagreste Dal. Det gik
hurtigere nu end i gamle Dage, da vi strævede med Ranselen paa Ryggen
op gjennem Dalen; men vi fik ikke den Anledning nu som tidligere til
at se os om og gjøre os bekjendt med Steder og Forhold. Dalen er jo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free