Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oxford, at hun havde vandret om alene i vort Land og især holdt
sig til Fjeldet og enslige Trakter.1 Hun var en Type paa en engelsk
Turist, hvis Hovedopgave synes at være at søge uden at kjende de
Farer, de udsatte sig for. Jeg syntes Synd i hende, og saa tog jeg
hende med mig hjem, og hun forblev her i flere Uger og kom sig
snart igjen og lærte at snakke Norsk. Hun blev os meget hengiven
og var ogsaa senere meget sammen med os.
En skotsk Prest, som opholdt sig i Ullensvang en Sommer lidt
senere, var Rev. John Beveridge; han vankede meget i vort Hus, kjendte
Johannes Brochmann og Missionær Lars Dahle, og har oversat enkelte
norske Skrifter, deriblandt enkelte af Dahles, paa Engelsk.
Af Svenske mindes jeg Professor Arrhenius fra Lund, som boede
paa Lofthus en Sommer og ofte var hos mig. Det var de botaniske
Interesser som førte os sammen.
Af Danske var der mange, som besøgte os; men det er kun faa,
som jeg bestemt mindes. En af dem var den bekjendte Gartner og
Rosedyrker, Zeiner Lassen fra Helsingør, som jeg i mange Aar
stod i Forbindelse med, særlig med Roserne for Øie. Af ham modtog
jeg gjennem Aarene en Mængde sjeldne Roser, og nu vilde han gjerne
se Resultatet. Jeg mindes saa godt, vi sad paa Altanen i
Ullensvang en deilig Sommeraften og saa paa al Naturens Skjønhed. Da
sagde han i Løbet af vor Samtale: «Ved De, Olafsen, jeg har reist
gjennem hele Europa, men jeg har endnu intet Sted seet saadanne
Roser som her hos Dem." Dette var jo for mig en stor Glæde at høre,
selv om jeg godt vidste, at andre i Hardanger havde dem ligesaa
vakre og kanske endnu mere fuldkomne; thi Zeiner Lassen var
Nordens største Rosedyrker og Rosekjender, hvis Kataloger omfattede
flere Tusinde forskjellige Slags Roser.
Men det merkeligste Besøk af danske Mænd fik vi i 1911. Det var
en Søndagsaften, og der var samlet fuldt Hus paa Krossvoll en
Sommerdag i Turisttiden. Jeg holdt Foredrag om Stiftelsen af det norske
Universitet og anede kun Fred og ingen Fare. Der var flere
Fremmede tilstede; deriblandt lagde jeg Merke til en høi, kraftig, meget
distingveret Herre med to Damer, som sad ret foran mig. Jeg veiede
ikke saa nøie mine Ord; mine Tilhørere var i Almindelighed ikke
saa kritiske, når jeg blot ikke berørte politiske Spørgsitiaal. Da jeg
[* I 1890 hadde Miss May Jeffrey besteget Trolltind ved Trollfjorden i Lofoten. Se
hennes egen beskrivelse i Den norske Turistforenings Aarbog for 1890, s. 92 — 94.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
