- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
190

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kan sige, at jeg derved blev dobt i Fjeldets Skjønhedsbad og var
bleven fyldt af Fjeldets Aand. Den forlod mig aldrig. Hver Sommer
var jeg mindst en Gang oppe paa Vidden eller andre Fjelde, og intet
kunde saaledes styrke og opfriske mig som disse Ture. Jeg vandrede
over Vidden paa Kryds og paa Tvers, og gik alene over den efter
dens hele Længde, og tilsidst tilbragte jeg i Følge med
Høifjelds-kommissionen en hel Sommer her. Jeg fik saaledes en sjelden
Anledning til grundig at lære den at kjende.

Men det er ikke dette, som det her gjælder; det er noget helt
andet, nemlig Spørgsmaalet om at bevare denne Naturherlighed for
Bygderne. I den senere Tid, da man begyndte at faa Øinene opladte
for Fjeldets Skjønhed og Betydning, begynte Spekulationen ogsaa at
beskjeftige sig med Hardangervidden, og Rigmænd begyndte at kjøbe
op store Fjeldstrækninger af Bønder, som paastod, at de eiede dem og
solgte dem for en latterlig Pris. Jeg saa klart, hvad dette vilde føre
til: Bygderne vilde snart miste sine Fjeldrettigheder; Pengene
dominerer overalt, og de fattige maa ligge under og fortrække.

Dette skulde drage vigtige Følger efter sig for mit Vedkommende.
En af Funktionærerene i Landbrugsdepartementet sagde engang
spø-gende til meg: Der vil nok engang blive reist en Støtte for Dem på
Hardangervidden. Det kan muligens hænde; saa galt er hændt før;
men jeg er ligeglad i denne Henseende og bryr mig ikke om nogen
Støtte hverken der eller andensteds!

Foranledningen til, at jeg kom til at træde i nærmere Berørelse
med Hardangervidden, bortseet fra mine mange Besøg der, kom uden
nogen Medvirkning fra min Side; jeg blev af en anden og høiere
Magt ført ind paa en ny Vei, som jeg aldrig havde drømt om. At
jeg skulde optræde som Retshistoriker, var noget, der laa mig saa
fjernt, at der aldrig var kommet op en Tanke derom. Og dog skede
det.

Der var, allerede før jeg kom til Ullensvang, opstaaet Tvist
mel-lem de to Naboherreder Ullensvang og Eidfjord om Grændserne
mel-lem dem paa Fjeldet; Tvisten udviklede sig til en Proces, som varede
i mange Aar. Da jeg tilhørte Ullensvang, var det ganske naturligt,
at jeg fulgte den med Interesse, skjønt jeg endnu var ukjendt med
Forholdene og ikke forstod mig det ringeste paa de Spørgsmaal, som
her var reist. Imidlertid var mine Interesser for Hardanger og
særlig for dets Fortid vaagnet, og jeg havde begyndt at samle
Oplys-ninger af forskjellig Art. Dette var man vel bekjendt med.

Da modtog jeg en Skrivelse fra den Sagfører, som førte Sagen for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free