Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fulgte Fogden paa en af hans Tingreiser og fik overvære
et Marked; dette gav mig Anledning til at se Naturen og
Folkelivet med egne Øine. Det var en Reise, som satte Merker efter sig.
Jeg oplevede den Glæde at faa seile paa en Ranværing -— en Ottring
— hele Kysten fra Meløy og ind til Hemnes i en feiende Kuling;
jo, jeg skal sige, at det gik! Saadan Seilads har jeg ikke oplevet
hverken før eller siden. Jeg husker endnu, at under den skarpe Seilads,
da vi seilede med flere «Klør" sat, altsaa med kun halvt Seil eller
saa, spurgte Fogden Høvedsmanden, som sad paa Bagtoften med
Roret i den ene Haand og Skjøtet i den anden, hvorfor han ikke
heiste Seilet høiere; da vilde det gaa endnu fortere. Høvedsmanden
saa paa ham med et Smil og svarede, at han ønskede, at de skulde
komme frelste hjem. Mere sagde han ikke. Men det fæstede sig i
min Erindring; thi jeg havde da lidt Forstand paa Seilads og
forstod, hvad det gjaldt.
Jeg vil tilsidst fortælle et Par smaa Træk fra mit Liv heroppe.
Det hændte en Dag, jeg skulde til Hemnesberget; jeg tror det var
med Posten. Jeg skulde følge med en Gut og en Jente, som skulde ro
over Fjorden. Jeg husker endnu, at jeg sprang saa let nedover til
Sjoen; her laa Baaden og ventede paa mig; jeg ser endnu de to paa
hver sin Tofte sidde færdige, bare jeg hoppede ind. Da, med det
samme jeg skulde springe i Baaden, mindedes jeg pludselig, at jeg
havde glemt noget; hvad det var, husker jeg ikke; men jeg sagde:
Jeg maa springe op igjen; vent et Øieblik paa mig! Jeg sprang op
igjen og hentede det, jeg havde glemt, og sprang ned til Sjøen igjen;
da saa jeg Baaden et lidet Stykke ude paa Bugten. Den blev aldrig
mere seet; begge to, som roede den, kom bort; der kom en
Storm-flage, og den har vel fyldt Baaden.
En anden Gang skulde jeg ogsaa over Fjorden til Hemnesberget.
Det var sjelden, at der lagde sig Is her, og den laa aldrig længe.
Men denne Gang havde der lagt sig Is, og jeg spændte Skøiterne
paa og gik til Hemnesberget paa den svage Is; det var en
Dumdri-stighed, som røbede, at jeg var aldeles uden Erfaring, hvor det gjaldt
Sjøis. Et Under var det, at jeg virkelig kom frem, og jeg havde
bestemt mig til at gaa tilbage samme Vei om Kvelden, efterat det
var blevet mørkt. Men Folk paa Hemnesberget havde bedre Forstand
end jeg, og jeg fik ikke Lov til at gaa. Om Morgenen, da jeg kom
ud, var Isen sporløst forsvunden; havde jeg gaaet ud i Nattens
Mørke, havde ingen seet mig igjen.
Man vil naturligvis hertil sige, at dette var tilfældigt; saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
