Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
vikling og lærer de paafølgende Maaneders
smertelige Uhygge at kende. I en senere Tid
vil han da ligesom dokumentere for hende,
hvorledes han — i det mindste med Hensyn
hertil — ikke bærer noget Ansvar.
Som tidligere antydet havde Indblikket i
Tungsindets Magt over Kierkegaards Sjæl,
i Stedet for at afskrække hans Forlovede,
netop forøget hendes Ømhed, saa hun kunde
føie Trang til at sætte alt ind paa at blive
hos ham — just for hans Skyld. At der heri
tillige ganske naturligt blandede sig en mere
egoistisk Smerte ved at skulle miste ham, har
hun da heller ikke lagt Skjul paa. Men
Udslaget af disse Følelser blev saa heftigt og
Fortvivlelsen saa aabenbar, at Kierkegaard
vendte tilbage til hende — ikke for at blive;
men netop, som han selv siger, for »at støde
fra«, og derved saa vidt muligt virke hen til,
at hun med samlet Sjæl kunde gaa
Adskillelsen i Møde.
I disse Bedragets trange Dage, hvor han
af al Magt søgte at fjerne hende bl. a. ved at
lade, som om han ikke mere brød sig om
hendeiagttog han efter egen Beretning den
1 Jfr. Eftl. Pap. 1841. Pag. 294 >–Jeg er ikke
vant til at sætte min Ære i min Skændsel, og dog maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
