- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
589

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

477

ogsaa maatte faae i Udlandet, da blev hun dvb
alvorlig, der lyste en Klarhed fra hendes Tanke, hun, som
de Fleste ellers kun saae leende og fuld af Spøg.

Om Ørsteds Aanden i Naturen, og
særligt om Sjælens Udødelighed, var en af vore sidste
Samtaler. »Det er saa svimlende stort, det er næsten
for Meget for os Mennesker!« udbrød hun: »men jeg
vil troe det! maa troe det!« og hendes Øine lyste; idet
samme kom en Spøg igjen over hendes Læber.
Hu-morets Ord over os usle Mennesker, der kunde tænke
os en »heel Kommen op til Vor Herre!«

Det var en Sorgens Morgen! Hartmann
slyngede sine Arme om min Hals og sagde i Taarer: »hun
er død!« — »Hvor i Livets Dage Moderen havde siddet
mellem Blomster, hvor hun som Husets velsignende
Fee nikkede kjærligt til Mand, Børn og Venner, hvor
hun som Husets Solstraale udbredte Glæde og var det
Heles Sammenhold og Hjerte, der sad nu Sorgen.« —

I samme Time som Moderen døde, blev pludselig
den mindste af Børnene, en lille Pige, Mari a, syg;
i et af mine Eventyr: »Det gamle Huus«, har jeg
opbevaret et Træk af hende; det var denne lille Pige
som to Aars Barn, der altid naar hun hørte Musik og
Sang, maatte dandse til den, og da hun ved de ældre
Søskendes Psalmesang en Søndag kom ind i Stuen,
begyndte hun sin Dands, men hendes musikalske Sands
tillod hende ikke at komme ud af Tact og Tone. og
saa blev hun staaende ved hver, saa længe den varede,
først paa eet Been og saa paa et andet, det var
complet i Psalmetact, hun uvilkaarlig dandsede. — 1
Moderens Dødstime bøiede sig det lille Hoved; det var,
som om hun kunde have bedet Vor Herre: giv mig
een af Børnene med. den Mindste, som ikke kan und-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free