- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
587

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

477

Med Seiers Blomst staaer Thyras »Vang og Vænge«,
Du ogsaa, Oldefader, evig ung;
Du leve med os, l^ve for os længe.
Hurra! da er os ingen Sorg for tung!

I de samme Dage netop under Soldaternes festlige
Hjemkomst, medens Sang og Glædesskud lød rundt
om, kom tunge Mindedage, Fru Emma
Hartmann og H. C. Ørsted døde begge i samme Uge.

Der var hos hende, denne forunderligt rigtbegavede
Qvinde, et Lune, en livsglæde, der aabenbarede sig
i en Naturlighed, der ikke kjendte til Fold eller Skygge;
Alt stod her i en Skjønheds-Harmonie, som
Genialiteten giver den. Hun er et af de Mennesker, der har
draget mig ind i sin Aandens, Lunets og Hjertets
Kreds og altsaa har virket paa mig, som Sollyset
virker paa Planten! Det er umuligt at gjengi ve det Væld
af Glæde og Spøg, denne Inderlighed, der
udstrømmede fra hende. Det er saa sandt, hvad Præsten,
Digteren Boye sagde ved hendes Kiste: »Hendes Hjerte
»var et Gudstempel, hun fyldte det ganske med
Kjær-»lighed, og af den tog hun saa rundelig og meddeelte
»rigeligt deraf, ikke til sine Egne alene, men til Mange
»udenfor, til de Fattige og Syge og Sorrigfulde,
saa-»langt som den kunde række hen!« — og altid med et
venligt Ord, en Spøg, blev det Bedste givet og bragt
dem Alle. Ja sandt er det Vidnesbyrd ved Graven, at
»glade Tanker og lystige Følelser boede derinde, og
gjerne lod hun dem alle flagre ud, ret ligesom vingede
Fugle med Sang og Munterhed, at det blev som en
venlig Vaardag i Huset for dem, der vare samlede om
hende!« ja, de qviddrede som de vilde, og Alle bleve
glade derved. Det var, som om Ordene bleve forædlede,
naar hun brugte dem; hun kunde sige enhver Ting,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free