Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT I.IVS EVENTYR
477
Ramsgate næste Morgen og stod paa Skibsbroen,
idet jeg kom for at gaae ombord. »Jeg maatte sige
Dem endnu et Levvel!« sagde han, fulgte mig ombord
og blev der hos mig, til Skibsklokken gav Signal til
Afreisen — Vi trykkede hinandens Hænder, han saae
mig med de kloge, hjertefulde Øine saa venligt ind i
mine, og idet Skibet gik, stod han yderst ved
Fyr-taarnets Rand; saa kjæk, saa ungdommelig og smuk!
han svingede med Hatten, Dickens var den Sidste,
der sendte mig Hilsen fra det kjære Englands Kyst.
Jeg steg i Land ved Ostende, de Første, jeg her
mødte, var Kongen af Belgien og hans Gemalinde, de
fik paa Fastlandet min første Hilsen og gjengjældte
den venligt, ikke eet Menneske ellers kjendte jeg, de
To vidste jeg dog hvem var — samme Dag gik jeg
paa Jernbanen til Gen t. Der, i Morgenstunden,
medens jeg paa Banegaarden ventede Toget, der gik til
C ö 1 n, kom flere af de Reisende, som vilde med, de
presenterede sig, de sagde, de kjendte mig efter mit Portrait,
en engelsk Familie nærmede sig, een af Damerne kom
hen til mig, hun var Forfatterinde, sagde hun, og havde
et Par Gange i London været i Selskab med mig, men
jeg var da, sagde hun, saa omringet og søgt, hun havde
henvendt sig til Reventlow om at presenteres for
mig, men han havde svaret: »De seer, det er mig
umuligt!« — Jeg loe, det havde virkeligt været Tilfældet,
jeg var jo i Mode, saalænge det stod paa, nu var jeg
ganske til hendes Tjeneste. Hun var naturlig og
venlig, priste min Lykkestjerne at være saa berømt! —
»Hvor lidet er det!« sagde jeg og tilføiede: »hvorlænge
vei!« — men fornøiet mig har det dog, uagtet det er
ængsteligt saaledes at løftes, uden maaskee at kunne
holde sig oppe!« — Jeg var saa taknemlig, saa opfyldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
