- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
373

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT LIVS EVENTYR

3 77

Luften; det egentlige, for mig, smukkeste Moment var
om x\ftenen efter Afslørelsen af Monumentet; rundt
om dette vare Begkrandse tændte, de kastede deres
vaklende Skjær ud over Søen; inde i Skoven glimrede
tusinde Lys, og Dandsemusiken klang fra Teltene;
rundtom paa alle Banker, mellem Skovene og høit over
disse, bleve i et Nu Festblus tændte, der lyste i Natten,
som røde Stjerner. Der laae over Sø og Land en Fred,
en Sommerduft, som Norden eier i sine deiligste
Sommernætter. Skyggerne af hver, som gik mellem
Monumentet og Kirken, giede svævende, store, hen ad dens
røde Muur, som var det Aander, der toge Deel med i
Festen,

Et kongeligt Dampskib var givet til at hjemføre
Studenterne, og før Afreisen beredte Aarhuus Borgere
os, hjerteligt og velmeent, en Balfest, vi kom i lang
Vognrække til deres By, men tidligere end de havde
ventet os. og da vi skulde festligt modtages, bleve vi
varede ad om at vente lidt; vi maatte i den hede Sol
holde lang Tid udenfor Byen, Alt for Ærens Skyld, og
da vi saa kom ind og paa Torvet, opstilledes vi i
Rækker; de gode Borgere toge hver sin Student for at
beverte ham og give ham et Hjem, Hartmann havde
alt tidligt en Indbydelse, jeg stod mellem de Opstillede,
et Par Borgere, een efter anden, kom, bukkede, vilde
vide mit Navn, og da jeg sagde det, spurgte de: »det
er dog ikke Digteren?« jeg sagde »jo!« de bukkede igjen
og gik, de gik Allesammen, ikke en eneste vilde have
Digteren, eller maaskee, skal jeg troe, som man
bagefter høflig har sagt, de undte mig saa god en Vært,
den allerbedste, saa at jeg tilsidst fik slet ingen; jeg
stod forladt og ene, som paa Slavemarkedet en Sort,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free