- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
191

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• mit livs eventyr

191

findes: Verona. Min Landsmand Maleren B e n d z,
ogsaa som jeg født i Odense, hvor jeg i min Barndom
havde seet ham, reiste ung og kraftig hjemme fra
Danmark, hans Talent erkj endtes der, han eiede en trofast
Brud, lykkelig fløi han mod Italien, kom over Alperne,
Kunstens Canaan laae foran ham, og pludseligt døde
han i V i c e n z a. Jeg søgte hans Grav, Ingen kunde
give mig Besked om den. Hvor levende trængte sig
her frem hver Erindring om denne Byes Broder, om
jeg tør kalde ham saa. Jeg fandt hans Lod saa lykkelig:
jeg kunde ønske mig den ! mit Sind blev mere og mere
tungt, som jeg kjørte op ad Alperne, mod Norden,
hjemad. En ung Skotlænder Jameson, fra
Edinburgh, reiste jeg med, han fandt i Tyrols Bjerge stor
Lighed med sit Hjemlands Høider, han fik Taarer i
Øinene derved, følte Hjemvee; jeg kjendte den ikke,
jeg følte kun en tiltagende Angest for, idet jeg tænkte
mig al den bittre Kalk, jeg vistnok gik at tømme, hvor
meget Tungt jeg skulde og maatte bære. Jeg var dertil
forvisset om, at jeg aldrig mere giensaae disse skjønne
Lande, jeg nu forlod, og i denne Stemning skrev jeg
paa Alperne:

Farvel til Italien.

Jeg saae det Land, hvis Luft har himmelsk Lyst,
Hvor under Pinien Skjønheds Børn os møde,
Hvor Ilden sprudler frem af Bjergets Bryst,
Og Oldtids Byer opstaae fra de Døde.

Der klædt i Marmor høie Guder staae.
Der Duft og Toner i hver Luftning vifte.
Men« Havet er en Olie, azurblaa
Og Bjergene med syvfold Farver skilte.

Der Alt er Maleri ved Maleri,

Der klart Guds Skaber-Kjærlighed man skuer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free