Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Missionens Historie i Kina - c. Den protestantiske Mission i Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- ,—— ’«
—49—
usædvanlige Gaver, utrættelig Iver, glødende Begeistring for sit
Livs Opgave og saa uegennyttig, at han anvendte alle de betydelige
»"Jndtægter, han havde af sin Stillingi engelsk Tjeneste, helt og
holdent til sin Missionsgjerning Hans Hovedfeil var, at han saa
salt fra den lyse Side og ikke forstod at underkaste Mennesker og
Forholde den fornødne Kritik.
For os norske faar han endnu en særlig Betydning derved, at
det var til ham, Schreuder henvendte sig, da han i 1848 kom til
Kan for at søge sig en Virkeplads, idet han troede ganske at maatte
opgive Haabet om at slippe ind i Zululandet. Giitzlasf, der havde
gjort sig fortrolig med den Tanke, at man ikke kunde virke som
Missionær i Kina uden baade i Klædedragt og Ansigtstræk at se
ud saa nogenlunde som en Kineser, mødte ham som bekjendt med
de Ord: ,,Hvorledes vil De med Deres lyse Haar kunne tænke paa
at missionære blandt Kineserne?«
Efter den omtalte Fred i Nanking begyndte det ene protestan-
tiske Selskab efter det andet at sende Missionærer til Kina. De
fleste as disse var amerikanske og engelske. Af tyske Selskaber deltog
BasclewSelskabet og det Rhinske, begge efter Giitzlaffs Opfordring,
i Evangelisationsarbeidet iKina. Resultaterne var dog meget smaa,
indtil en ny Krig aabnede Landet i større Udstrækning; thi man
var jo fremdeles indskrænket til disse fem »Traktathavne«, som blev
aabnede ved Freden i Nanking.
Ganske anderledes blev Missionens Stilling
fra 1860 af.
Allerede i 1857 var Kina atter kommet i Krig med europæiske
Mkagter, og denne Gang med England og Frankrig isammen. Re-
sultatet as den blev selvfølgelig atter, at Kina laa under, og alle-
rede ved Freden i Tientsin i 1858 nødtes det til at gjøre disse
Magter store Jndrømmelser, deriblandt ogsaa den, at de ind-
"fødte fik fuld Religionssrihed, og at Missionærerne fik Adgang til
for Eftertiden at reise frit om i Landet. Vistnok brød den kinesiske
Regjering snart denne Overenskomst. Men dette havde tilFolge, at
de to forbundne europæiske Magter lod sin Hær rykke frem til Ho-
vedstaden Peking. Den kinesiske Keiser tabte Hovedet og flygtede til
Mongoliet, og Regjeringen i Peking skyndte sig at slutte Fred paa
de bedste Betingelser, den kunde opnaa. Naturligvis maatte den ud
med store Summer i Skadeserstatning, gjøre nye Jndrømmelser og
xgive nye Garantier.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
