Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Kinas Religioner - b. Kinas „filosofiske Religioner“ - 1. Taoismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—31—
anførte som stammende fra Laotse, saa er det simpelthen, fordi
Oversætteren mere eller mindre giver os sine egne Tanker istedetfor
dens, hvis Ord han udgiver sig for at oversættek).
Og naar man saa paa denne Maade har faaet istand en Del
ganske smukke moralske Regler —— som man selv har lavet —saa
er gjerne Enden paa Visen en Beklagelfe over, at man skal sende
Missionærer til et Folk, som allerede har en saa vakker Moral, at
de kan klare sig selv!
Men endnu være end denne feilagtige Gjengivelse af den gamle
Mesters Ord er det, at man taler, som om det var hans Grund-
sætninger, som beherskede den kinesiske Moral i Nutiden. Det er en
bekjendt Sag, at hans Bog er fuldstændig uforstaaelig for Massen
af det kinesiske Folk. De, som i Nutiden særlig kalder sig hans
Disciple, de saakaldte Taoister, har istedetfor Mesterens Tanker sat
ganske andre. Deres Prester befatter sig med Besværgelser og Tryl-
leformularer samt med fantastiske og grovkornede Beskrivelser af, hvad
de kalder Himmel og Helvede. Desuden »gjør de i« at fremstille
en Trylledrik, som skal skaffe Folk Udødelighed, og de ved at fortælle
om mange, som ved dens Hjælp virkelig er blevne udødelige!
De er med andre Ord ægte Sjarlataner og Humbugmagere. Saa
langt er de komne bort fra den gamle Tænker-3 Baner. Det nytter
derfor sandelig ikke at trøste os med, at det ikke er saa farligt, om
der ikke gjøres saa meget for at bringe Kineserne Gvangeliet: thi
»de har jo den store Tænker Laotse med sit høie Gudsbegreb og sin
gode Moral-A Det er omtrent, som om man overfor den umaade-
lige Uvidenhed og Overtro blandt den katholske Almue i Spanien
vilde trøste sig med, at jo dette Folk hører til et Kirkesamfund, der
i sin Tid har havt Theologer som Origines og Augustin. Det hjæl-
per dem ikke meget i Nutiden.
Forresten er det vel for Kristne unodvendigt at tilføie, at selv
de bedste hedenske Vismænd i det høieste har kunnet vise Veien til
et i udvortes Henseende dydigt Liv, men ikke formaaet at frem-
bringe det, endsige forandre Hjertet og skabe Liv iGud. Det kan
alene han, som har sagt: »Jeg er Veien, Sandheden og Livet-A
Hermed vil vi ikke have nedsat den gamle hedenske Vismand.
Han gjorde, hvad han kunde — og mere kan ingen. Han grundede
M) Et godt Exempel herpaa er Plaenckners Oversættelse af Laotse, der kanske
er den, man hyppigst ser anført, uagtet Kjendere anser den for omtrent udru-
gelig, fordi den slet ikke er en Oversættelse men fri Omskrivning og ofte mere
giver Oversætterens end Forfatterens Tanker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
