Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Kinesisk Hverdagsvisdom - 8. Kinas Religioner - a. Den gamle kinesiske Rigsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—26—
Lad enhver feie Sneen bort fra sin egen Dør og ikke bekymre
sig om Jsen paa sine Naboers Fortong.
t»Menneskets Liv ikke engang er hundrede Aar, piner »
«Ho«g«plager de sig dog, som om det skulde leve i tusinde-i i
8. Einas Religionen
Selvfølgelig taler vi her bare om de hedenske, idet vi tænker
at ofre Kristendommens og Missionens Historie i Landet et eget
Afsnit.
De ikkekristne Religioner i Kan er dels blevne til iLandet, og
dels er de indsorte udenfra.
Til den første Klasse hører baade den gamle saakaldte kinesiske
»Rigsreligion« og de senere opkomne, mere filosofiske end religiøse
Læresystemer af Laotse og Kongtsez til den anden hører fornem-
melig den fra Jndienindførte Buddhisme, dernæst Muhamedas
nismen. J tidligere Tid fandtes ogsaa nogle »Jøder« af kine-
sisk Herkomst (altsaa Proselyter).
Vi skal nu se paa disse forskjellige Religioner enkeltvis:
a. Den gamle kinesiske Rigsreligion.
Derved forstaar man den Religion, som fandtes blandt Kine-
serne, før de store Lærere Laotse og Kongtse var optraadt, og før
Buddhismen var trængt ind i Landet. Man kjender den nu kun
af de gamle Religionsbøger, af hvilke enkelte gaar meget langt til-
bage, ja til mere end 1000 Aar før Kristus. Men da de er van-
skelige at tyde, er der heller ikke fuld Enighed mellem de lærde om,
hvorledes denne Rigsreligion egentlig saa ud. Men saa meget synes
at være sikkert, at man i den ældste Tid havde en klarere Forestil-
ling om Guds Enhed end i de senere Tider. Man erkjendte en
høieste Gud, Sjang-ti, Himmelens Herre, som raadede sor alt. Men
under ham stod en hel Hær af lavere Aander, der dels synes at
have været betragtede som et Slags Engle, dels som afdøde Men-
neskers Aander. Der siges dog ikke, at denne Gud er alle Tings
Skaber, og det er ogsaa kun meget sjelden, man faar høre, at han
har talt til nogen. (Det heder dog i en meget gammel Sang, at
han talte til Kong Wens· J Almindelighed søgte man at udfinde
hans Vilje ved at iagttage Naturen. J Dyrtid, Pest, Oversvøm-
melser, Jordskjcelv, Sol og Maaneformørkelser o. l., søgte man et
Udtryk for hans Tanker. Ofte ogsaa i Drømmene. Senere udvik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
