Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 18 Om J. Stuart Mills logik.
fra og som derfor tilfældige. De nødvendige betingelser
for en proces kan aldrig kaldes noget ydre og tilfældigt
for denne proces selv. Man kunde da kalde
tilstedeværelsen af surstof noget tilfældigt for forbrændingsprocessen,
skjønt surstoffet er en nødvendig betingelse for den. En
anden tale er det, at tilstedeværelsen af surstof igjen er
afhængig af visse betingelser, og at processen i sin helhed
ophæves, hvor disse betingelser udebliver. Men finder
pro-’ cessen sted, er surstoffet der ogsaa. Paa samme maade
kan man mene, at vore sansninger er betingede af en ydre,
af subjektet uafhængig verden, og man kan sætte det som
en mulighed, at denne undergik saadanne forandringer, at
vore sansninger blev selvmodsigende. At vor tænkning
skulde være et maal, som al tilværelse maa besørge
opfyldt, derom ved vi intet. Hvad vi ved, er, at tænkningen
faktisk er mulig i den verden, vi kjender. Og skulde
sansningerne blive selvmodsigende, vilde den menneskelige
tænkning i sin helhed ophøre; thi den forudsætter frihed
for modsigelser.
Naar rationalismen har paavist med hensyn til en
sandhed, at den har nødvendighedens kjendemærke, anser
0
den dette kjendemærke som et tegn paa, at der foreligger
en saakaldt apriorisk sandhed. Ved en apriorisk sandhed
forstaaes en sandhed, der tilhører vor fornuft uafhængig
af erfaringen; denne indrømmes i det høieste at være den
ydre anledning, som bringer sandheden til dens fulde
udvikling. Men vi forstaar ligefrem ikke, hvad en fornuft
uden sansninger skulde være. Den fornuft, vi
erfaringsmæssig kjender, har altid sansninger til sin gjenstand,
kun mere eller mindre direkte. Det rigtige i
associations-theorien er netop, at den fremstiller erfaringen som en
bestanddel i al tænkning. Man kan vistnok udkaste en
luftig fantasi om en fornuft, der er ganske anderledes end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
