- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
235

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kap. VI.

De eksperimentelle methoder.

"245

bevis hver af disse to faktorer giver Efter at have
gjennemgaaet de induktive methoder kommer Mill atter tilbage
til dette spørgsmaalHan gjentager her, hvad han saa
ofte har sagt, nemlig at gyldigheden af de induktive
methoder beror paa den almindelige aarsagslov. Han
paa-viser dette med hensyn til sine to hovedmethoder.
Overensstemmelses-methoden gaar ud ifra, at vi har fundet den
rette aarsag, naar vi har udelukket enhver anden. Det
aksiom, der ligger til grund for denne methode, angiver
derfor ogsaa kun et kjendemærke paa, hvad der ikke er
aarsag: hvad der kan være fraværende, skjønt det
fænomen, hvis aarsag søges, er nærværende, er ikke aarsagen2).
Det fremgaar tydelig, at visse præcedenser ikke kan være
aarsagen; men at det eller de tilbageblevne da maa være
aarsagen, viser ikke disse tilfælde. Det er kun en
nødvendig følge, hvis der overhovedet altid maa vqpre en
aarsag tilstede. Det er den almindelige aarsagslov, vi skylder
angivelsen af aarsagen.

Paa samme maade forholder det sig i
forskjels-methoden. Af de to tilfælde, som skal være tilstrækkelige for
denne methode, fremgaar, at a denne ene gang fulgte paa
A; men heraf følger dog ikke, at A var aarsagen, eller
at A til alle tider vil følges af a. Til dette resultat
kommer vi kun, naar vi forudsætter, at a, hver gang det
optræder, blandt sine præcedenser maa have en aarsag. Er
dette indrømmet, følger det af de foreliggende tilfældes
art, at denne aarsag ikke kan være noget andet end A.
Vi havde først omstændighederne B C,; paa disse fulgte a
ikke, og de kan følgelig ikke være aarsagen; thi a kan
ikke altid følge paa B C, naar vi har konstateret et
tilfælde, hvor det ikke sker. Derpaa blev A indført, og a
fulgte. Skal nu a i dette tilfælde blandt sine præcedenser

>) Logic 95*. 2) Logic 451.

*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free