- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
130

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i30

Om J. Stuart Mills logik.

art. Strengt taget er resultatet af en slutning altid en
generel dom*).

Er nu den logiske proces, der beviser generelle domme,
og den proces, der beviser en’ partikulær dom, væsentlig
identiske, saa følger heraf, at en analyse af den første
proces vil være en analyse af al induktion overhovedet.
I sin behandling af induktionen vil Mill derfor indskrænke
sig til at vise, hvorledes de almindelige sandheder vindes.
»Videnskabernes logik« (the logic of the sciences), der
opstiller de almindelige sandheder, indeslutter »hverdagslivets
logik« (the logic of practical business and common life),
som mere bevæger sig fra det enkelte til det enkelte2).

Det er øiensynligt, at Mill her stiller slutningen fra
det enkelte til det almindelige som den vigtigste og
væsentligste form, der nærmest vedkommer videnskaben.

Vi vil imidlertid noget nærmere betragte de steder,
hvor Mill utvetydig opfatter slutningen fra det enkelte til
det enkelte som al slutnings grundlag, og det ikke alene
som det psykologiske grundlag, men som det logiske.
Paa to steder i sin logik udtaler Mill sig aldeles utvetydig,
og vi vil derfor fremsætte det ræsonnement, han her fører.

Hvis al slutning gaar fra det enkelte til det enkelte,
heder det, og hvis den bestaar i at erkjende et faktum
som et mærke paa et andet, saa behøves der for at gjøre
en slutning mulig intet uden sanser og association: sanser
for at iagttage, at to fakta er forbundne, association som
den lov, ifølge hvilken det ene af de to fakta vækker
forestillingen om det andet3).

Har vi sanset to ting sammen, og vi atter sanser den
ene af disse to ting, saa indfinder forestillingen om den
anden ting sig mekanisk, og vi venter eller tror, at denne
ting vil indtræffe. I et saadant tilfælde har vi altsaa efter

Logic 331. s) Logic 328. 3) Logic 212*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free