- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
58

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IOO

Om J. Stuart Mills logik.

Men selv om man betragter disse definitioner kun
som en analyse af den subjektive domsakt, er de
ufuldstændige; de udelader nemlig dommens væsentligste
bestanddel. Denne bestanddel er den i enhver dom
indeholdte overbevisning eller tro (belief), at den forbindelse
af forestillinger, vi udfører i vor tanke, tillige er et udtryk
for en forbindelse, der finder sted mellem objektive fakta.
Denne overbevisning er naturligvis et psykiskt fænomen;
men den sætter vore domme i relation til den ydre
virkelighed, til naturen. Det er denne overbevisning, der
skiller dommen fra enhver anden forbindelse af forestillinger.
Den hører nemlig ikke med til enhver
forestillingsforbindelse; vi kan saaledes forestille os et bjerg af guld; men
dette er ingen dom. »Forskjellen mellem overbevisning
og ren indbildning er forskjellen mellem at erkjende noget
som en realitet i naturen og at’ betragte det som kun en
af vore egne tanker.« Dommen er grundelementet i
sandhedens logik; det er nemlig umuligt at skille tanken
om at dømme fra tanken om en doms sandhed; thi
enhver dom bestaar i at dømme noget for at være sandt.
Hvis dette hensyn til den objektive sandhed udelades af
dommen, staar der tilbage kun et Spil med tanker.2)

Dommen angaar saaledes ikke forestillinger som
forestillinger, men de fakta, der er afspeilede i disse
forestillinger. Dommen udsiger ikke blot, hvorledes vi i vor
tanke forestiller os tingene; dette vilde være noget, der
tilhørte vor psykologiske historie; den udtaler tillige, at
det, som vi forestiller os, virkelig eksisterer. Naar jeg
siger: solen er dagens aarsag, mener jeg ikke, at min
forestilling om solen fremkalder i mig forestillingen om dagen.
Jeg mener, at et bestemt fysiskt faktum, der kaldes solens

*) Analysis of the phenomena of•the human mind. By James Mill.
A new edition. I, 418. 2) Ex. 421.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free