- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
199

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— I99 —

derende er en saadan Nar med sin
Universalmedicin, kan det da undre
Dem, at en Kadet benytter sig af
det?»

«Nej, ganske vist; men jeg kan
dog ikke godt finde mig i saadanne
Streger, naar han ved, at jeg kender
dem. »

«Han har jo fortalt Dem det i
al Fortrolighed, og den bør De ikke
benytte Dem af; men mit Forslag
bliver dog nok i alle Tilfælde det
bedste; thi saa vil han jo blive
beskæftiget paa en Maade, der er
tilpas for alle Parter. For Dem, fordi
De da anvender ham i Tjenesten,
for næstkommanderende, fordi Jack
kan tage hans Medicin, og for Jack,
fordi han kan spise til Middag hos
mig hver Dag.»

«Nu vel, jeg tror ogsaa, det er
bedst saaledes,» svarede Kaptajn
Wilson leende. «Men husk saa paa at
faa lirket ud af ham, hvad det var,
han tænkte paa, da han gav mig det
Svar, Guvernør,»

«Vær kun ikke bange, Jack skal
nok komme til at skrifte og lægge
sin Sjæls»inderste lige saa blot som
en rettroende Katolik for sin
Skriftefader. »

Selskabet satte sig nu til Bords
og udgjorde med Guvernørens Adjutant
og de øvrige Gæster et ikke ringe
Antal. Da der var taget af Bordet,
opfordrede Guvernøren Jack til at
komme med sine Historier, og til
stor Forbavselse for Kaptajn Wilson,
som ikke havde hørt et Ord derom,
da Admiralen under Auroras korte
Ophøld ved Toulon ikke havde
meddelt ham noget, fortalte Jack nu
Guvernøren og hele Selskabet alt det, der
havde tildraget sig om Bord i
Transportskibet Mary Ann, -— Kaptajn Hoggs
og Miss Hicks Kær:ighedshistorie,
Gascoignes Eventyr og hans egen List,
hvorved han havde taget dem alle
ved Næsen. Guvernøren var ved at
dø af Latter, og Kaptajn Wilson blev
som sagt meget forbavset.

»De forebyggede der en stor
Dumhed, Mr. Easy, og bar Dem
overmaade betænksomt ad,» bemærkede
Kaptajnen, idet han atter gav sig til
at le ved Tanken om, hvad der var
sket; «men alt dette har De jo aldrig
fortalt mig et Ord om.»

«Nej,» svarede Jack, «jeg har hele
Tiden gemt mine Historier til
Guvernørens Taffel; der var jeg jo vis paa
at være sammen med Dem, og saa
kunde jeg fortælle dem for alle paa
een Gang.» —

Jack blev altsaa ansat som
tjenstgørende Kadet, og det gik særdeles
godt; thi han tilbragte frivillig den
største Del af Dagen om Bord for
at lære Tjenesten, hvilket faldt i god
Jord baade hos Kaptajnen og Mr.
Pottyfar. Jack fik her ret Lejlighed
til at vise sin gode Forstand, og
Kaptajn Wilson kom ikke til at
fortryde den Lempelse, han havde givet
ham. Jacks Helbred bedredes fra Dag
til Dag til stor Glæde for Mr.
Pottyfar, der levede i den salige Tro, at
han baade Morgen og Aften tog af
hans Medicin. Gascoigne underkastede
sig ogsaa næstkommanderendes Kur
og var ofte i Land med vor Helt,
der slet ikke mere tænkte paa at
forlade Tjenesten. —

I syv Uger havde de nu ligget i
Havnen, thi hele Skibet maatte jo
repareres, da Kaptajn Wilson en Dag
ved Frokosten modtog et Brev, som
han, efter at have læst det, lagde fra
sig med et Udtryk af den højeste
Overraskelse, «Du gode Gud, hvad

’skal dog dette sige!» udbrød .han.

«Hvad er der i Vejen, Wilson?»
spurgte Guvernøren.

«Ja, nu skal De bare høre, hvad
her staar, Sir Thomas. »

Derpaa tog Kaptajnen igen Brevet,
som var skrevet paa Spansk, og læste
det højt. Det lød saaledes:

«Deres Højvelbaarenhed !
Det er min Pligt at underrette
Dem om, at den højvelbaarne Dame,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free