Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kadetter deres Fører i Tavshed. Jack
vilde helst uforstyrret hengive sig til
sine egne "Tanker, og da Gascoigne
godt forstod dette, lod han ham i Fred.
«Naa, Easy,» sagde han til sidst,
«hvis jeg havde været i dit Sted, og
stadig havde befundet mig sammen med og
elsket af denne fortryllende Pige, saa
kunde jeg aldrig have revet mig løs fra
hende.»
«Elsket af hende, Ned,» svarede
Jack, «hvorfor siger du det?»
«Fordi jeg er vis paa, at det er
’Pilfældet, kun i din Nærværelse levede
hun rigtig. Saa snart du ikke var i
Værelset, talte hun ikke et Ord, men
sad og hang med Hovedet lige saa
melankolsk som en syg Abekat —
men i samme Øjeblik, du kom ind,
straalede hendes Ansigt som en Sol,
og hun var igen lutter Liv og
Munterhed.»
«Jeg troede, at Folk altid vare
melankølske, naar de vare forelskede,»
sagde Jack.
«Nej, kun naar de, som de elske,
ere borte fra dem.»
«Nu vel, jeg er nu borte fra hende,
og jeg føler mig meget sørgmodig
stemt; efter det, du siger, maa jeg da
være forelsket. Men kan et Menneske
være forelsket uden at vide det?»
«Det kan jeg minsæl ikke sige dig,
Jack, for jeg har aldrig selv prøvet det;
men jeg har set mange, som vare
svært skudte, og min Tid kommer vel
ogsaa nøk engang. Der siges jo, at
der til hvert Mandfolk er skabt et
bestemt Kvindfolk, naar han bare kan
finde hende, og det er min oprigtige
Mening, at du nu har fundet din. Jeg
tør holde mit Hoved paa, at hun i
dette Øjeblik sidder og græder.»
«Tror du virkelig, Ned? Lad os
da ride tilbage —- stakkels lille Agnes
— lad os ride tilbage; jeg føler nu
bestemt, at jeg elsker hende, og jeg
vil sige hende det.»
«Snak, det er jo for sent nu; du
skulde have sagt hende det noget før,
den Gang du spadserede med hende i
Haven.»
«Ja, men den Gang vidste jeg det
jo ikke, Ned. Imidlertid — det vilde
jo, som du siger, være tosset af mig
at vende tilbage nu, derfor vil jeg
skrive det til hende fra Palermo.»
Nu fulgte der en lang Diskussion
om Kærligheden og dens Væsen, som
vi dog ville forskaane Læserne for,
eftersom den ikke var meget dybsindig,
da man fra ingen af Siderne kendte
meget til det omhandlede Emne, Den
endte imidlertid med, at vor Helt følte
sig overbevist om, at han var rasende
forelsket, og han talte om at træde ud
af Tjenesten, saa snart han kom
tilbage til Malta. Det er rent ud
forbavsende, hvilke Ofre Kadetter ere
parate til at bringe for den tilbedte
Genstand. —
Først langt ud paa Aftenen ankom
vore Eventyrere til Palermo. Saa snart
de vare komne til Ro paa deres Ho:
tel, satte Gascoigne sig til i begges
Navn at skrive et Brev til Don
Rebiera, i hvilket de udtrykte deres store
’Taknemlighed over hans sjældne
Venlighed, underrettede ham om, at de
vel beholdne vare ankomne til Palermo
og sluttede med Haabet om, at de
snart maatte træffes igen.
Ogsaa Jack greb Pennen og satte
et Brev sammen paa Spansk til Agnes,
i hvilket han svor, at hverken Tid
eller Rum, Luft eller Vand, Himmel
eller Jord, næstkommanderende,
Forældre, Fraværelse eller Døden selv
skulde afholde ham fra at komme
tilbage og ægte hende ved første givne
Lejlighed, hvorhos han bad hende om
at afslaa, selv om det skulde være
Tusinder af Tilbud, da det var saa
sikkert som noget, at han vilde komme
tilbage, skønt han endnu ikke bestemt
kunde sige hvornaar.
Det var et rigtig ægte-
Kærlighedsbrev, det vil med andre Ord sige, der
var ikke sund Sans skabt i det; men
det var jo netop det, der gjorde det
fuldkomment; thi jo større Kærlighed,
des mindre Fornuft.
De to Breve bleve overgivne til
Manden, der havde været deres
Vejviser, og som skulde ride tilbage med
Muldyrene. Han fik rigelige Drikke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
