- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
140

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 140 —

Han havde sendt Bud efter en anden
Skriftefader, der paa hans Forlangende
nedskrev hans Skriftermaal, der siden
blev føjet til hans Testamente.

Min Moder blev nu hjemme, og
Pater Ignatio havde den
Uforskammethed at vende tilbage. Jeg befalede
ham at forføje sig bort, men han vilde
ikke adlyde, og jeg lod ham da sætte
paa Døren af Tjenerne. Derefter havde
jeg en Samtale med min Moder, der
trodsede mig og fortalte mig, at jeg
snart vilde faa en Broder til at dele
Arven med mig. Jeg følte mig
imidlertid overbevist om, at denne i saa
Tilfælde vilde være den ulovlige Frugt
af hendes Ægteskabsbrud, og sagde
hende ovsaa dette rent ud. Hun gav
sit Raseri Luft i de bitreste
Forbandelser, og jeg gik fra hende. Kort
efter forlod hun Huset og trak sig
tilbage til en af vore andre Ejendomme,
hvor hun levede med Pater Ignatio
ligesom før.

Omtrent fire Maaneder efter fik jeg
en formel Underretning om en Broders
Fødsel; men da min Faders Testamente
blev aabnet, viste det sig, at han som
sagt havde indført sit Skriftermaal eller
i det mindste Hovedindholdet deraf,
og han anførte heri, at han, da han
var vidende om min Møders Brøde,
for det Tilfældes Skyld, at denne
skulde faa Følger, højtidelig ved Guds
Navn erklærede, at han i flere Aar ikke
havde levet sammen med hende som
Hustru.

Jeg brød mig derfor kun lidet
om min Moders Anmeldelse og svarede
hende ganske kort, at da Barnet hørte
Kirken til, var det bedst, at det
helligedes til dennes Tjeneste.

Jeg fik imidlertid snart min
Moders og hendes Bolers Hævn at føle,
En Nat blev jeg overfalden af et Par
Banditter, og havde jeg ikke været
saa heldig at faa Hjælp, vilde jeg have
været fortabt, nu slap jeg med et
haardt Saar.

Mød Forsøg af denne Art tog jeg
for Fremtiden enhver mulig
Forsigtighedsregel, men nu søgte man lige saa vel
at undergrave mit Rygte som at tage

mit Liv. Fn ung Nonne forsvandt fra
et Kloster i Nærheden af mit
Opholdssted, og tæt ved det Vindue, gennem
hvilket hun var stegen ud, fandtes en
Hat, der blev genkendt som min.
Der blev lagt Sag an imod mig, og
trods alle mine Anstrengelser var det
dog kun med Nød og næppe, at jeg
slap ustraffet fra Sagen, skønt jeg
fuldstændig havde bevist mit a%6r.

Et ungt Menneske af adelig Byrd
blev funden myrdet med en Stilet, som
man vidste tilhørte mig, i Brystet, og
det var med stor Vanskelighed, det
lykkedes mig at bevise min
Uskyldighed.

En Flok Røvere blev paagreben,
og da de, ved det Skriftemaal, som
blev dem tilstaaet, før de skulde
henrettes, bleve spurgte om, hvem deres
Anfører var, nævnede de mig.

Alt, hvad der kunde optænkes,
blev bragt til Anvendelse, og fik de
end ikke Livet taget af mig, saa blev
jeg dog skyet af de fleste som et
farligt Menneske af et tvetydigt Rygte.

Til sidst blev en fornem
Adelsmand, Faderen til den Don Scipio,
som De afvæbnede, myrdet.
Gerningsmændene bleve grebne og bekendte,
at det var mig, som havde lejet dem.
Jeg forsvarede mig saa godt, jeg kunde,
men Kongen idømte mig en stor Bøde
samt Landsforvisning. Jeg havde netop
faaet denne Dom forkyndt og
forbandede Retten samt begræd min tunge
Skæbne, medens jeg satte mig til Bords.
I den sidste Tid havde jeg paa Grund
af mine Fjenders mange
Efterstræbelser, trukket mig tilbage fra Verden og
levede meget ensomt, saa at min tro
Tjener Pedro var den eneste, jeg havde
om mig. Det var kun smaat med
min Appetit, jeg havde spist meget
lidt og forlangte nu et Glas Vin,
Pedro gik da hen til Buffeten bag ved
mig for at hente det forlangte.
Tilfældigvis løftede jeg Hovedet, og da
jeg havde et stort Spejl lige foran mig,
saa jeg min Tjeners hele Skikkelse og
blev var, at han var i Færd med at
hælde et Pulver i det Glas Vin, han
skulde bringe mig. Jeg kom da til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free