Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 116 —
for Dem,» svarede Jack med et høfligt
Buk, «og jeg beder Dem oprigtig om
Forladelse. »
Under denne Samtale følte
Hovmesteren sig meget mat og troede
bestemt, at han skulde til at dø.
«Aah, Gud! Aah, Gud! Hvilken
Dosmer jeg har været. Jeg har jo
aldrig været nogen Gentleman — det
var lutter Løgn og Pral. Nu skal jeg
dø, jeg skal aldrig mere stjæle af Folks
Lommer — nej, jeg skal ikke — aldrig,
aldrig! Gud tilgive mig!»
«Hvad, forbandede Lømmel!» ud-
brød Gascoigne, «saa De har været en
simpel Lommetyv — hvad?»
«Ja, men jeg skal aldrig gøre det
mere,» svarede Fyren med svag Røst.
«Jeg vil forbedre mig og begynde paa
et nyt og bedre Levned. — Aah, giv
mig en Draabe Vand — aah, saa skulde
jeg dog faa min Straf til sidst.»
Dermed besvimede den sølle Fyr,
og da Mr. Tallboys i det samme kom
med Folkene fra Bødkerværkstedet, tog
de ham paa deres Skuldre og bar
ham hen til Hospitalet, ledsagede af
Kanoneren og Baadsmanden, der mente,
at det var lige saa godt at faa lidt
Lægehjælp, før han gik om Bord.
»Naa Easy,» sagde Gascoigne, idet
han samlede Pistolerne og svøbte dem
ind i sit Lommetørklæde, «det er en
net Suppedas, vi nu ere komne i, for
dette her lader sig ikke skjule! men
jeg vil lade mig hænge, om jeg tager
mig det nær, for det er de bedste
Løjer, jeg endnu har været med til;»
og ved at tænke paa det, der havde
fundet Sted,” lo Gascoigne, saa at
"Paarerne løb ham ned ad Kinderne.
Jack derimod var knap saa lystig til
Møde, thi han var bange for, at
Proviantforvalterens Hovmester var haardt
saaret, Han meddelte Gascoigne denne
Frygt.
«Aah, i alle Tilfælde var det jo
da ikke Dem, der ramte ham»,
svarede Gascoigne, «De har jo ikke
andet at svare til end Baadsmandens
Mundlæder; jeg haaber, De har sat
en Stopper for det for Fftertiden.»
«Jeg er bange for, at der ogsaa
bliver sat en Stopper for vor Landlov
for Eftertiden,» svarede Jack.
«Ja, det kunne vi godt gøre vor
Salighedsed paa,» sagde Gascoigne.
«Hør, ved du hvad, Ned,» sagde
Jack, «jeg har en god Slump Pjastre,
og vi kunne lige saa gerne lade os
hænge for et Faar som for et Lam,
som Ordsproget siger — jeg stemmer
for, at vi slet ikke gaa om Bord.»
«Sawbridge vil da sende en
Kommando ud efter os,» svarede Ned,
«men den maa jo da rigtignok først
finde os.»
«Det vil ikke tage lang Tid, for
Soldaterne ville snart faa Oplysning
om os og finde os, og inden et Par
Dages Forløb sidde vi nok i
Brummen,»
«Det er ogsaa forbandet, og saa
siges der oven i Købet, at Skibet
skal kølhales, og at vi skulle ligge her
seks Uger i det mindste,
sammenstuvede paa Dækket i en stegende
Solhede, uden at have andet at tage sig
for end at kigge paa Lodsfiskene, mens
de lege om Roret, og saa spise
daarlige Aprikoser. Nej, jeg gaar minsæl
ikke om Bord; hør engang Jack —
har du mange Penge?»
«Jeg har tyve Dubloner og saa
nogle Pjastre,» svarede Jack.
«Nu vel, saa ville vi lade, som om
vi ere blevne saa forskrækkede over
Udfaldet af denne Duel, at vi slet ikke
tør vise os af Frygt for at blive hængte.
Jeg vil skrive et Par Ord til Jolliffe og
lade ham vide, at vi have skjult os,
indtil Affæren er dreven over, og bede
ham gaa i Forbøn for os hos
Kaptajnen og næstkommanderende. Jeg vil
fortælle ham det hele, som det er
gaaet til, og henvise til Kanoneren,
der kan bevidne, at det er sandt.
Skønt vi naturligvis fortjene at blive
straffede, antager jeg dog, at de ville
nøjes med at le ad os og lade Naade
gaa for Ret. Men jeg vil skrive, at
vi tro, Mr. Easthupp er dræbt, og at
vi derfor frygte for vort Liv. Det vil
nok gaa. Men nu maa vi skynde os
at komme om Bord i en af
Speronarerne, der komme med Frugt fra Sici-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
