Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— IT =——
Da de saaledes begge fik Ret, bleve
de begge fornøjede.
Det var heldigt nok for Jack, at
han holdt paa sin egen Mening; thi
havde han fæstet Lid til alle
Kanonérens forvirrede Forklaringer, vilde
han være bleven lige saa forstyrret som
denne. De traf nu aidrig sammen uden
at disputere og derefter henvende sig
til Mr. Jolliffe, og da Jack plejede at
faa Ret, var dette ham en Spore til
at skynde sig at lære endnu mere.
Saa snart han begyndte at forstaa sig
paa Navigatianen, opdagede han, at
hans Modstander slet intet vidste. Endnu
før de kom til Malta, kunde Jack
udregne sit Bestik.
Men paa Malta kom han i en anden
Forlegenhed. Endskønt Mr. Smallsole
ikke kunde skade ham, var han dog
endnu hans Fjende og det saa meget
mere, som Jack vandt mere og mere
Yndest hos Flertallet af Skibets
Besætning. Vigors, der pønsede paa Hævn,
sluttede Forbund med ham, og endnu
virksommere Medlemmer fik
Sammensværgelsen i Baadsmanden og
Proviantforvalterens Hovmester.
Jack fortsatte stadig sine Samtaler
med Mesty paa Bakken, og
Baadsmanden og Hovmesteren vare
rimeligvis paa Grund af deres fælles Had til
vor Helt blevne særdeles gode Venner.
Mr. Easthupp tog nu altid sin bedste
Trøje paa for at tilbringe Hundevagten
sammen med Mr. Biggs, og de greb
enhver Lejlighed til at tale om vor Helt,
naar denne var i Nærheden.
«Det er nu min private Formening,»
sagde Mr. Easthupp en Aften, idet
han trak sit Kalvekrøs frem, «at en
Gentleman altid bør opføre sig som
Gentleman, og naar en Gentleman
prædiker Lighed og andre liberale
Grundsætninger, saa bør han som Gentleman
ogsaa handle i Overensstemmelse med
dem.»
«Meget sandt, Mr. Easthupp, han
er forpligtet til at handle i
Overensstemmelse med dem og bør ikke haane
en Mand, der er lige saa god en
Gentleman som han, bare fordi han
tilfældigvis ikke har sin Plads paa
Skansen, og fordi han er kommet til
at udtrykke de samme Grundsætninger
som han.»
Med disse Ord slog Mr. Biggs med
sin Rotting imod Kabyssen og saa hen
efter vor Helt.
«Ja,» vedblev Proviantforvalterens
Hovmester, «jeg gad nok se den Karl,
der vilde have vovet at gøre det paa
Landjorden. Men den Tid kommer
vel nok, at jeg bliver kjoleklædt igen,
og saa skal den Fornærmelse blive
afvadsket i Blod, Mr. Biggs.»
«Og jeg vil være forbandet, om jeg
ikke en skønne lag nok skal lære den
Slyngel noget andet, der stjal mine
Bukser. »
«Vare alle Deres Penge i dem, da
De fik dem igen, Mr. Biggs?» spurgte
Hovmesteren.
«Jeg talte dem ikke,» svarede
Baadsmanden med Højhed.
«Nej, det er en Gentleman jo hævet
over,» svarede Easthupp; «men der
gives ellers mange langfingrede
Kavalerer i denne Verden. Det er ganske
utroligt, saa mange Ure og
Keostbarheder, der bleve borte, da jeg i
tidligere Tid spadserede op og ned ad
Bond Street. »
«Jeg vil kun sige saa meget,»
svarede Baadsmanden, «at jeg altid vilde
være parat til at give enhver
Satisfaktion, der havde fornærmet mig, selv
om han stod under mig i Rang. Jeg
staar ikke saa fast paa min Rang,
omendskønt jeg ikke holder Taler om
Lighed og gør mig gemen med Negre.»
Denne Tale fik efterhaanden en saa
tydelig Adresse, at vor Helt ikke kunde
lade være at forstaa den, Derfor gik
han hen til Baadsmanden, tog med den
yderste Høflighed Hatten af og sagde:
«Hvis jeg ikke tager fejl, Mr. Biggs,
saa angaar Deres ’Tale nok mig.»
«Det er meget rimeligt, at den gør,»
svarede Baadsmanden, «Lureren hører
altid sin egen Skam,»
«Det lader til, at to Gentlemen
ikke kunne tale sammen uden at blive
belurede,» fortsatte Mr. Easthupp og
trak Flipperne i Vejret,
«Det er ikke første Gang, at De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
