- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
98

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1-08: —

og gjorde deres Hjerter frygtsomme.
Til sidst sank jeg til Jorden, ganske
udmattet af mine Saar, thi Blodet
strømmede fra hvert Sted paa min Krop,
og jeg sagde til de Mænd, der omgav
mig, at de skulde afføre mig mine
Fjerprydelser, mine Smykker og mine Støvler,
for at Fjenden ikke skulde tage min
Hovedskal. De gjorde, som jeg bød,
og jeg kravlede ind mellem Buskene
for at dø. Men det var ikke bestemt,
at jeg skulde dø; jeg var ved at komme
mig, da jeg blev opdaget af dem, der
stjæle Mennesker for at sælge dem.
Jeg blev bunden og fastgjort til en lang
Lænke tillige med mange andre. Jeg,
en Kongesøn og en stor Kriger, der
kunde fremvise mange Fjenders
Hovedskaller — jeg tilbød at skaffe dem
Guld; men de lo blot ad mig og
spottede mig. De slæbte mig ned til
Kysten og solgte mig til de hvide. I
min Stolthed og mit Overmod tænkte
jeg kun lidt paa, at jeg skulde blive
en Slave, Jeg vidste jo nok, at jeg
skulde dø; men jeg haabede at dø i
Kampen; min Hovedskal vilde da være
bleven skattet højere end Alverdens
Guld, og min Hud vilde være bleven
udstoppet og hængt op uden for en
Høvdings Hytte — men i Stedet for
mig nu kog” Mad for ung” Herrer!»

«Naa,» sagde Jack, «det er da
allenfals bedre end at blive slaaet ihjel
og udstoppet.»

«Kanske det er,» svarede Mesty.
«Mig nu tænk” helt anderledes, end
mig tænk’ den Gang — men det dog
vær’ Kvind’arbejde, som slet ikk’ mig
anstaa.»

Tillige med andre blev jeg slæbt
ind i en Hule, indtil Slaveskibet kom,
og saa bleve vi bragte om Bord, lagte
i Jærn og kastede ned i Lasten, hvor
vi ikke kunde sidde oprejst engang —
jeg ønskede inderlig, at jeg maatte dø,
men jeg kunde ikke; hver Dag døde
der mange omkring mig, men jeg blev
ved at leve, Saa kom vi til Amerika,
og jeg var ikke andet end Skind og
Ben og indbragte kun faa Penge —
de lo alle ad mig, idet de bød deres
Dollars. Til sidst blev jeg tilslaaet en

Mand, der førte mig hjem med sig "og
satte mig ud paa en Plantage tillige
med et Hundrede andre, men jeg var
alt for mat til at arbejde. og vilde heller
ikke, De andre Slaver spurgte mig,
om jeg maaske var Heksedoktor; hertil
svarede jeg ja, og at jeg vilde forhekse
enhver, jeg ikke kunde lide. Da gav
en af dem sig til at le, og jeg truede
ad ham med Fingeren; jeg var for svag
til at gaa hen til ham; thi mit Blod
havde allerede længe sydet.i Feber, og
jeg sagde til ham: «Du skal dø!» thi
det var min Hensigt at dræbe ham,
saa snart jeg blev rask. Han gik bort;
men tre Dage derefter var han død.

Jeg ved ikke, hvorledes det gik
til, men alle Slaverne frygtede mig, og
min Herre frygtede mig ogsaa; thi han
havde set Manden dø og troede, skønt
han var en hvid Mand, dog paa
Hekseri og Trolddom. Han vilde gerne
have solgt mig igen; men ingen vilde
købe mig, fordi jeg var Heksedoktor.
Saa gjorde han sig gode Venner med
mig; thi jeg sagde ham, at hvis jeg
blev slaaet, skulde han komme til at
dø, og han troede mig.

Han tog mig ind i sit eget Hus
og gjorde mig til sin øverste Forvalter;
jeg saa de andre Slaver godt paa
Fingrene, og han blev meget vel
tilfreds med mig. Han tog mig med, da
han rejste til New York; men da jeg
havde været hos harm i to Aar og lært
det engelske Sprog, flygtede jeg fra
ham og kom om Bord paa et engelsk
Skib — og der satte de mig til at
koge Mad.

Jeg rendte bort fra dette Skib,
saa snart det kom til England, og
tilbød min Tjeneste paa et andet, men
der sagde de, at de ikke trængte til
nogen Kok, saa gik jeg til et tredje,
og der spurgte de mig, om jeg var en
god Kok; det lød til, at de alle sammen
mente, at en sort Mand maatte være
Kok og ikke duede til andet. Til sidst,
da jeg var ved at dø af Sult, gik jeg
om Bord i en Orlogsmand, og efter at
jeg har været Kriger og Prins, Kok og
Hovmester og alt andet, maa mig nu
kog” Mad for dem ung” Herrer,»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free