- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
52

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rr, BØ] "—=

nogen af deres Handlinger den rette
Bevæggrund og afgøre, hvor vidt deres
Laster kunde siges at være forvandlede
til Dyder eller disse ved Overdrivelse
udartede til hine. Deres Navne vare
O’Connor, Mills og Gascoigne,

Vor Helts øvrige Skibskammerater
kunne vi bedst præsentere for Læserne,
efterhaanden som de fremtræde paa
Skuepladsen.

Da Jack havde spist til Middag i
Kahytten, fulgte han med sine
Kammerater Jolliffe og Gascoigne ned i
Kadetternes Lukaf.

«Hør, ved De hvad, Easy,»
bemærkede Gascoigne, «De er en
Fandens rask og fri Fyr, saaledes at sige
Kaptajnen lige op i Øjnene, at De
ansaa Dem selv for lige saa god som
han.»

«Undskyld,» svarede Jack, «hvad
jeg sagde, gjaldt ikke det enkelte
Individ, men angik alle i Almindelighed;
thi alle maa jo komme ind under
Princippet om Menneskerettighederne. »

«Ja,» svarede Gascoigne, «da er
det dog første Gang, jeg har hørt en
Kadet tale saa. dristig. Men tag De
Dem i Agt for, at Deres
Menneskerettigheder ikke komme Dem paa tværs
i Halsen; om Bord i en Orlogsmand
gælder der ingen Disputeren.
Kaptajnen tog rigtignok det hele
mærkværdig let; men jeg vil dog raade Dem
til ikke at bringe det Emne ret ofte
paa Bane.»

«Gascoigne giver Dem der et godt
Raad, Mr. Easy,» bemærkede Mr.
Jolliffe. «Selv om vi nu ogsaa forudsætte,
at Deres Anskuelser ere rigtige, hvad
de rigtignok ikke forekomme mig at
være, i det mindste anser jeg det
for umuligt at virkeliggøre dem, saa
er der noget, der hedder Klogskab, og
selv om man nu ogsaa paa Landjorden
kan snakke nok saa meget op om
dette Spørgsmaal, saa er det i Hs.
Majestæts Tjeneste ikke alene i og for
sig farligt, men kan ogsaa blive til
stor Skade for Dem selv.»

«Ja, men Mennesket er dog et frit
Væsen,» svarede Easy.

«Jeg vil lade mig skyde, om man

kan sige det om en Kadet,» svarede
Gascoigne leende, «det vil De ogsaa
nok snart komme til at erfare.»

«Og det var endda Haabet om at
finde denne Frihed og Lighed, som fik
mig til at gaa til Søs.»

«Den første April, antager jeg,»
svarede Gascoigne. «Men er det
virkelig Deres Alvor?»

Nu begyndte Jack paa et meget
langt Foredrag, som Jolliffe og
Gascoigne i Tavshed og Mesty med
Beundring hørte paa. Da det var sluttet,
lo Gascoigne hjerteligt, medens Jolliffe
sukkede.

«Af hvem har De lært alt dette?»

spurgte Jolliffe.

«Af min Fader, som er en stor
Filosof, og som altid har hævdet disse
Grundsætninger. »

«Var det saa Deres Faders Ønske,
at De skulde gaa til Søs?»

«Nej, det var ham meget imod,»
svarede Jack; «men naturligvis kunde
han ikke gøre Indgreb i min fri Vilje
og mine Menneskerettigheder. »

«Hør, Mr. Easy,» sagde Jolliffe,
«som Deres oprigtige Ven vil jeg bede
Dem saa vidt muligt at holde disse
Meninger hos Dem selv. Jeg vil senere
faa Lejlighed til at tale nærmere med
Dem herom og skal da gøre Dem Rede
for mine Grunde.»

I det samme Mr. Jolliffe sagde dette,
kom Mr. Vigors og O’Connor springende
ned; de havde allerede hørt tale om
Jacks Kætteri.

«De kender vist ikke Mr. Vigors
og Mr, O’Connor?» sagde Jolliffe til
Easy.

Jack, som var Høfligheden selv,
sprang straks op og bukkede dybt,
medens de andre tog Plads uden at
gengælde Hilsenen. Af det, Vigors
havde hørt om og nu saa af Jack,
sluttede han, at her var endnu en
Stakkel, som han kunde have til bedste,
og uden videre begyndte han straks sit
Spil.

«Naa, Kammerat, De er altsaa
kommen her om Bord for at lave Mytteri
med deres Lighedssnak. Ved
Kaptajnens Bord kom De helskindet fra det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free