Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
jeg skulde vende om fra Synden igjen og søge ham af mit ganske
Hjerte, medens jeg endnu er i Naadens Tid. Dette Guds
Kald rokte mig da til Graad og Taarer over min store Ulydighed,
og jeg syntes, jeg var fortabt og fordømt til den evige Død·.-
Jeg bad inderlig til Giid om Naade og Tilgivelse for alle mine
Synder, følte og, at Giid vilde være mig naadig og forlade mig,
naar jeg af Hjertet ville omvende mig til ham. Jeg gjorde da
Herren det Løfte at ville stride og staa Syndens Lyster imod»
og ved hans Kraft søge at faa Seier over min Saligheds Fiender,
som jeg ved Guds Naade, syntes han daglig gav migmer og
mer Magt over, især naar jeg blev ved i ydmyg Bon og Guds
Paakaldelse; da kjendte jeg- det var let at overvinde mig selv og
Verdens Behag m. m. Jeg vandrede nu frem i et stille Væsen,
og syntes min Lyst var at arbeide paii at blive et Grids Barn,.
var glad ved at faa tale med Venner, og gik gjerne did, hvor
flere var sammen, for at opbygges og bestyrkes af hver-andres
Tro; jeg følte og, det var en stor Guds Naade, at vi kunne
komme sammen. Saaledes varede min indvortes Lyst og Dcsift
vel et Aars Tid; men da jeg var lidet bekræftet og var lunken
ier og Strid, forsvandt den Friheds Aand uformerket, og
jeg blev .svagere—.og.— svagere. Nu satte Fristelserrie sterkere an
paa mig, og forestillede mig Verdens Venskab og dens Behag.
som noget herligt; men jeg stod imod og bad til Gud, at han
vilde bevare mig derfra, som han og gjorde, saa jeg ikke ved,
jeg med frit Forsæt tog nogen Del med dem. Men nu satte
de an paa mine Lidenskaber og onde Begjærligheder, Kjodets
Lyster m. m. Heri var jeg svag, og blev mange Gaitge over-«
vunden, saa jeg ofte i Enrum græd-og bad til»·Gr»cd» at jeg;
maatte faa Magt til at staa imod, da jeg kjendte, at jegingeN«
Fred havde deri, men at jeg maatte evig sortabes, naar jeg ikke
alvorlig stred, saa at jeg kunde faa Seier. Min ·Lyst»var—» vel
nu som før at omgaaes med Venner, og den sidste Gang jeg
besøgte dig, kjære Broder, tænkte jeg at tale med dig om min
Tilstand; menFienden holdt mig fangen i den Tanke,· at. det
var Skam for mig-at tale om saadant. Jeg havde den Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
