- Project Runeberg -  Oplevelser og Erindringer, mest fra en femtiaarig Lægmandsvirksomhed for Guds Rige /
56

(1882) [MARC] Author: Harkel Johnsen Myhrebøe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5f3

Tider været ualmindeligt rigt Sildefiske, og blandt dem, som
kommer for at fiske og for at kjøbe Sild, pleier at være mange
Guds Ords Bekjendere, og paa denne Maade har det levende
Ord, som er forkyndt i Kjærlighed, fæstet sig iOboernes Hjerter
til stor og rig Velsignelse ·

Paa Den Kloster boede en Mand, som hed Børn-. Gar-
mannz han var bekjendt for sin Gudsfrygt, og han var i Sand-
hed et Æreslem iblandt de levende. Herreiis Aand var udgydt
over mange Sønner og Dotre paa denne Ø. «Fra Kloster kom
jeg til Aamø, og der var ogsaa nogle Guds Ords Bekjendere.,
deriblandt John Haanafjeld og Morten Kaata. Her blev jeg
anmodet om at besøge en syg Kone, som boede paa Vestsideii af
Reinsø. Jngen vove-de sig did, fordi Mandfolkene var imod
saadanne Besøg; mit Følge gjorde mig opmerksom paa den Skik,
som brugtes der; ingen maatte nemlig vove at gaa ind uden at
melde det ved at optage en Stor, som laa ved Husets Væg, og
med den slaa paa Væggeii og vente til en kom ud og bød hMT
komme ind, hvis de ansaa ham værdig; menimodsat Fald maatte
man gaa sin Vei.

Vi landede tæt ved Gaarden, og flere Mandspersoner, som ·
stod paa Trappen udenfor Huset, saa mig komme. Jeg gjorde
imidlertid Brud paa Stedets Skik, idet jeg tog af mig Hatten
og vandrede lige ind i Stuen, og Mændene kom ind efter mig.
Saasnart den syge Kone saa mig, trak hun Sengeteppet over
Ansigtet. Jeg blev staaende ganske stille og tænkte paa, hvad jeg
skulde gjøre. Et bekjendt Salmevers kom for mig, og jeg begyndte
at synge det, og straks saa jeg Konen trække Teppet bort fra
Ansigtet, og saasnart jeg holdt op at synge, sagde hun: «De ved
vel, hvor stor en Synder jeg er; jeg er den største af alle
Syndere!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjoplever/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free